Magasinet M!

Sådan kan du spotte digitalt utroskab

Har du mistanke om, at din kæreste er dig utro? Her er mobilekspertens råd til, hvordan du lovligt kan undersøge, om din mistanke er velbegrundet.

Har du i lang tid gået rundt og undret dig over din kærestes eller dates hemmelighedskræmmeri omkring sin mobiltelefon? Ja, så kan det faktisk være, at din undren har noget på sig. For måske er hun dig utro. Men hvordan skal du bære dig ad med at få bekræftet den teori?

Mobilsitet MyTrendyPhone.dk får på deres chatbaserede hotline henvendelser fra mange, der efterspørger, om det er lovligt at snage i kærestens telefon. Det er det ikke. Mobilekspert hos MyTrendyPhone.dk, Silvan Popovic, har givet os en række gode råd til, hvordan du på lovlig vis kan undersøge, om din kæreste er dig utro. 

- Du skal først og fremmest lægge mærke til, om din partner har ændrede mobilvaner, for så er der muligvis grund til at lade advarselslamperne blinke. Hvis han eller hun ikke længere har mobilen liggende fremme eller er begyndt at skrive mange flere beskeder end sædvanligt og bevidst vender skærmen væk fra dig, kan det meget vel skyldes, at der er noget, han eller hun ønsker at skjule, siger han.

Han forklarer at din kæreste måske kan forsøge at skjule, når han/hun modtager beskeder ved at slå push-meddelelser fra på sin telefon. 

- På den måde bliver der ikke vist noget på skærmen, når han eller hun modtager en SMS. En lovlig måde, hvorpå du kan undersøge, om din kæreste har slået push-meddelelser fra, er at sende en besked til ham eller hende og lægge mærke til, om beskeden bliver modtaget ved at holde øje med skærmen, siger han.

ANNONCE
iStock - Sådan kan du spotte digitalt utroskab iStock

Tag snakken med din partner

Ifølge Gerda Beck, som til dagligt leder Gerda Beck Psykoterapi & Parterapi, er det vigtigt, at man har åbenhed i parforholdet. 

- Åbenheden gælder i forhold til at få talt med din partner om den ændrede mobiladfærd. Den skaber typisk usikkerhed og nervøsitet og leder tankerne hen på mistanke om utroskab. For hvem er det, der bliver sms'et så hyppigt til, og hvor kommer sms'erne sent om aftenen mon fra? Og hvorfor bliver mobilen pludselig taget med ud på badeværelset, når den plejede at blive liggende på sofabordet?, siger hun.

Hvis man kender ovenstående situation, så råder Gerda Beck til, at du får talt med din kæreste og beder om en forklaring. I sine 25 år som parterapeut har hun oplevet, at det for alle er vigtigt at få konkrete forklaringer på en ændret mobiladfærd. Hun mener nemlig, at når vi får konkrete svar på vores mistanke, så kan tanken om utroskab forsvinde.

Hvis du derimod ikke får nogle svar, der giver mening, råder hun dig til, at du siger til din partner, at det gør dig utryg og giver dig mistanke om utroskab. 

- Spørg direkte, om der er noget, han eller hun vil fortælle dig. Spørg, om han eller hun er utro. Det er mit bedste råd, slutter Gerda Beck.

ANNONCE
Del

Seneste nyt