Magasinet M!

Sådan laver du din helt egen favorit-vodka

Gider du heller ikke skylle syntetiske frugtvodkaer i svælget mere, så lav din egen favoritsmag. Redaktionen har proppet deres yndlingsspise i hver deres vodka - og det smager sgu godt

Sådan laver du din helt egen favorit-vodka
Sådan laver du din helt egen favorit-vodka
KOALA-GUF (Vinder)

Vodka med: Eukalyptus-vingummi 

Vores navn: Eukalypsjus

VÆR OBS PÅ: Det tager et godt stykke tid, før vodkaen får trukket farve og smag ud af de små vingummier. Desuden skal flasken holdes kold, da du ellers får en meget tyk og klæbrig masse.
TESTEN: "Den sidder sgu lige skabet," siger opfinderen Lars selv, da han hælder det ækelgrønne shot i halsen. Og det er faktisk ikke løgn. Eukalyptus-smagen træder tilpas meget frem til, at den smager friskt, men ikke så meget, at den smager af din australske udvekslingsstudents naturtandpasta.

6/6  

 

ANNONCE
Sådan laver du din helt egen favorit-vodka
  HOT SOM HELVEDE

Vodka med: Chili-pulver

Vores navn: Chilily

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Her skal der smages på blandingen ofte. Chilien giver hurtigt både smag og farve, og det færdige resultat afhænger meget af både typen af chili og den tid, det får lov at trække.
TESTEN: Chili er genialt til de fleste ting - og det fungerer også rigtig fint i vodka. Specielt hvis du ikke har noget imod at dit ansigt får samme farve som indholdet af flasken. "Den giver lige et godt riv i halsen, men så fortager det sig og den bliver rigtig behagelig", siger AD'eren Lars, der som den eneste godt kan trække vejret med det samme igen. Der er rigtig meget smag i dette shot, selv om det bestemt ikke er en stærk chili, vi har brugt.  

4/6

ANNONCE
Sådan laver du din helt egen favorit-vodka
  ARHHHHHJJJJ!

Vodka med: Piratos

Vores navn: Pirashots

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Piratos bliver hurtigt opløst i vodkaen, så find ud af, om du bedst kan lide den efter tre dage eller en uge.
TESTEN: Der er utallige lakridsshots på markedet, men underligt nok har ingen forsøgt sig med Piratos før. Måske fordi et firma i Kolding fik en bøde på 150.000 kroner for at lave et mærke, der hed Los Piratas. Det ændrer nu ikke på, at du gerne må brygge det sammen selv - og det er en rigtig god ide. "Den har den helt rigtige smag af Piratos, men med en god eftersmag af vodka," sagde brygmester Brunstrøm.

5/6

ANNONCE
Sådan laver du din helt egen favorit-vodka
  CHIP OG CHAP-SPRUT

Vodka med: Peanuts

Vores navn: Peanutbitter

VÆR OPMÆKSOM PÅ: Det kræver en uges tid, før der kommer peanutsmag i vodkaen, som har lidt sværere ved at trække smag fra nødder end fra slik.
TESTEN: Det lyder umiddelbart som en rigtig god ide; peanuts og vodka. Men det kræver ikke en særlig skarpsindig detektiv at se, hvad redaktionen synes om nøddeshottet, da de smider det i svælget. Selv peanutfanen og opfinderen, Malu, må melde pas: "Kan man ikke få det til at smage af peanutbutter, hvis man putter smør i. Det her er jo... afskyeligt." Og det er det virkelig. Hvis I kan få det til at smage godt, må I meget gerne sende opskriften.

1/6

ANNONCE
Sådan laver du din helt egen favorit-vodka
  DET ER SÅ SJOVT MED...

Vodka med: Toffifee

Vores navn: Toffifeest

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Ryst flasken dagligt og grundigt, så bliver karamellerne faktisk næsten opløst, og du slipper for at finde sien frem.
TESTEN: Toffifeest'en ser både indbydende, lækker og temmelig Baileys-agtig ud. Og den smager også meget hen af den irske flødelikør. Til gengæld er den halvt så dyr. Den Toffifee-begejstrede chef er da også ovenud begejstret for resultatet af sine laboratorieforsøg: "Det er jo genialt det her. Det eneste, der er ærgerligt, er, at man bliver nødt til at spilde en hel æske Toffifee for at lave den. Men man kan jo selvfølgelig bare købe to pakker og så skylle den ene ned med den her drik." Genialt.

5/6

ANNONCE
Sådan laver du din helt egen favorit-vodka
  KIKSET CHOKOSHOT

Vodka med: Oreos

Vores navn: OreOMG

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Du er nok ikke i tvivl, når du ser det færdige resultat, men det er helt sikkert nødvendigt at si indholdet, inden du hælder det i shotglasset.
TESTEN: Flaskens indhold ligner den grågrønne, grumsede Limpopo-flod, men efter en sining kan man godt drikke den uden risiko for at sluge en halv kiks i processen. Og overraskende nok smager den faktisk ganske glimrende af kakao med god vodka-eftersmag. "Jeg regnede faktisk ikke med, at den ville kunne tage smag fra kiksene, men det er jo næsten genialt det her," siger journalisten Mads, der er ophavsmand til shottet.

4/6

ANNONCE
Del

Seneste nyt