Sådan overlevede jeg to måneder på en øde ø
Den engelske opdagelsesrejsende Ed Stafford boede i 2012 i 60 dage på den lille ø Olorua i Stillehavet. Helt uden nogle hjælpemidler. Ikke engang bukser.
-
Foto: Discovery Channel
I 2012 lavede jeg et program for Discovery Channel, der hed Naked and Marooned. Jeg blev efterladt på en øde ø uden andet udstyr end et videokamera. Jeg havde ikke engang noget tøj.
Selv om jeg var forberedt, kom det bag på mig, hvor hurtigt ensomheden ramte mig. Jeg blev totalt overvældet - næsten panisk over, hvor alene jeg var. Der var ingen, jeg kunne få hjælp af eller bare tale med.
For at undgå at blive sindssyg er det vigtigt at give sig selv meget konkrete opgaver og fokusere på at udføre dem. Altså: Hvad skal jeg gøre fysisk for at overleve i dag? Frygt er din værste fjende, så man skal forsøge at behandle det som et spil eller en leg.
Det første, jeg gjorde på øen, var at finde kokosnødder. Hvis du har kokosnødder, kan du få noget at drikke og noget at spise, og så kan du klare det meste.
Hvis du befinder dig på en Stillehavsø, skal det at bygge en hule ikke være din første prioritet. Du kan bare grave dig ned i sandet om natten og nemt holde varmen på den måde.
Af en eller anden grund var jeg meget længe om at få tændt et bål. Det var dumt. Et bål er varmt og trygt og på alle måder godt. Hvis du ikke har en lighter skal du finde noget godt tørt træ, du kan antænde ved hjælp af friktion. Hvis du sætter en negl i træet, og der ikke kommer et mærke, er det for hårdt. Hvis det smuldrer, er det for blødt. Hvis din negl lige sætter et mærke. Men realistisk: Hvis du ikke har prøvet det før, kan du næppe tænde ild uden en lighter. Øv dig hjemmefra!
Øv dig også på at lave et dobbelt halvstik. Det er det vigtigste knob, du skal kunne, for det er bedre til at binde lianer, bark og den slags sammen end andre knob.
Hvis man er sulten nok, smager nærmest alt faktisk godt. Hvis man er helt udhungret, smager rotter f.eks. glimrende. Stinkdyr er også udmærkede - man skal bare passe på ikke at skære i stinkkirtlerne, for så kommer alt kødet til at smage dårligt. Man kan dog stadig spise det. Rå snegle er det værste, jeg har spist. Jeg kastede så meget op, at det næsten ikke kunne betale sig at spise dem.
Det værste sted, jeg har været i forbindelse med Discovery-programmerne, var på Australiens vestkyst. Der var sindssygt varmt - så varmt, at jeg blev nødt til at dække mig med ler for ikke at få hedeslag. Og der var stort set intet, man kunne spise. Til gengæld var der krokodiller. Hvis bare der ikke er farlige dyr, er det ikke så svært at overleve et øde sted.
Inden jeg lavede øde ø-projektet for Discovery Channel besluttede jeg mig i 2008 for at gå langs Amazonfloden. Jeg ledte egentlig bare efter et projekt, som var stort, og jeg fandt ud af, at ingen har gået langs hele floden før. Jeg startede i Camana, Peru ved Stillehavskysten og gik cirka 6.700 kilometer gennem junglen til udløbet i Atlanterhavet i Brasilien. Det tog 860 dage.
Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg nok fokusere mere på at nyde turen frem for at fokusere så hårdt på målet. Det har jeg forsøgt på siden.
Nedenfor kan du se nogle af de dyr, Ed Stafford er blevet nødt til at spise i sine udsendelser for at få sit daglige proteintilskud:
Navn: Ed Stafford
Alder: 39
Fortid: Tidligere kaptajn i den britiske hær og leder af jungleekspeditioner
Job: Opdagelsesrejsende
Aktuel med: Serien Marooned på Discovery Channel, hvor han bliver smidt af på forskellige øde steder med ekstremt klima og skal forsøge at overleve uden hjælpemidler
