Sådan overlever du 24 timer på lokum

Reglerne:

1. Bukserne skal til hver en tid være nede om anklerne.

2. Minimum den ene balde skal være i konstant kontakt med toiletbrættet i samtlige 24 timer.

Onsdag kl. 15:09

Jeg er lige ved at trykke 'send' på den underligste mail, jeg nogensinde har sendt til mine kollegaer. Det er ikke mere end et par uger siden, chefen foreslog, at jeg skulle tilbringe et helt døgn på lokummet. I journalistikkens tjeneste, på vegne af alle mænd derude. Jeg har sjældent noget imod at bruge 20-30 minutter af arbejdsdagen med lidt læsestof på dasset, når de første par kopper kaffe og smøger har gjort deres arbejde, og derfor kan 24 timer på tønden også lyde som lidt af et drømmescenarie. Det er jo herude, man kan være i fred, når kæresten er sur. Det er mandens ultimative fristed. Jeg har endda fået overtalt chefen til, at jeg både må have computer, smartphone, bøger, alkohol og mad med - som man nu gør, når naturen skal have lov til at gå sin gang. 

Jeg sender mailen:

Kære kollegaer.

I morgen kl. 09:00 går jeg i gang med den banebrydende artikel '24 timer på lokum'. Som titlen antyder, skal jeg opholde mig i et døgn med bukserne nede om anklerne, og balderne solidt plantet i toiletsædet. Dette kommer desværre til at gå ud over toilettet overfor massagerummet, som altså vil være optaget indtil fredag morgen kl. 09:00. Da der skal tages billeder, vil vi lukke døren til mellemgangen også, men vi skal nok sætte en seddel op.

Men altså: Ingen bade eller toiletbesøg fra torsdag kl. 09:00 til fredag kl. 09:00. Kom og få en snak og en undskyldning for besværet gennem toiletdøren.

Jeg synes, det er så morsomt, at jeg deler mailen på Facebook, hvor den lynhurtigt får 100 likes - og pludselig også en kommentar, hvor vores tidligere praktikant kan fortælle, at den nu også er på Imgur og Twitter. Det overbeviser mig om, at der trods alt er lidt mening med galskaben.

Torsdag kl. 08:23

Jeg har lige smidt min medbragte kuffert med hovedpude og tæppe på redaktionen og render nu rundt i Fakta. Jeg smider fem dobbelt-sandwich, en sixpack, en lille rødvin og hvidvin, en pose flæskesvær, en to-liters cola og popcorn i kurven, før jeg går tilbage og smider seks dvd-film og Zienna Eve (altså magasinet med hende på forsiden) i picnickurven. Man ved jo aldrig, om jeg kommer til at kede mig. 

Torsdag kl. 08:57

Fotografen er kommet, jeg har sat et par borde ind på toilettet til min bærbare, dvd'erne, bøgerne, hovedpuden og har placeret picnickurven i strategisk rækkevidde for min højre hånd. Tre minutter efter hiver jeg bukserne og mine tights ned om anklerne, placerer balderne på brættet og læner mig tilbage. Let the game begin.

Torsdag kl. 09:47

Direktøren stikker hovedet ind og spørger, hvordan det går. Jeg er stadig ved godt mod, selv om fotografen lige har taget 67 billeder af mig i noget nær bar røv. Jeg kan godt mærke, at det er nødvendigt at skifte stilling en gang imellem, men indtil videre har jeg kun nydt stilheden, min fodbold-app Legends og muligheden for at strintpisse konstant.

Torsdag kl. 10:41

KRISE! Det her er slet ikke så behageligt, som jeg havde forestillet mig. Jeg havde regnet med, at jeg kunne læne mig tilbage, smide benene op på et af bordene og i ro og mag skrive en af de artikler, jeg skal aflevere. Men da jeg lægger benene op, finder jeg ud af, at et toilet slet ikke er designet til afslapning i den grad, jeg havde regnet med. Når man læner sig tilbage klemmer de to knogler, der sidder i balderne (de hedder åbenbart os ischiadicum, finder jeg ud af, da jeg i mangel på mere interessante ting at tage mig til søger på nettet) sig ned mellem brættet, så jeg hele tiden får strålesmerter ned i benene. Lige nu vil jeg give alt for en røv i Kim Kardashian-størreæse. Jeg åbner i stedet for en øl, drikker den hurtigt og skyller dagens første sandwich ned med de 20 cl. hvidvin, jeg også købte. Alkohol må kunneafhjælpe smerterne.

Torsdag kl. 12:21

Chefen kigger ind og stjæler en håndfuld af mine flæskesvær. Tak, røvhul. Jeg henter da bare nogle flere. Nåh, nej...

Torsdag kl. 12:44

Der er dæleme lang tid endnu, men alkoholen er begyndt at virke, balderne lader til at have vænnet sig til det hårde underlag, og jeg er faktisk temmelig optimistisk. Jeg prøver en ny stilling, hvor jeg sætter mig på tværs af brættet, kaster et tæppe over benene, en pude bag ryggen og smider benene op på bordet til højre for mig. Nu er der lidt bedre plads til baldeknoglerne, så jeg får faktisk lukket øjnene og sovet i 20 minutter. Lige indtil fotografen brager ind og vækker mig fra min meget akavede tornerose-søvn.

Torsdag kl. 14:13

Jeg har drukket et par øl mere, og tiden går egentlig temmelig hurtigt, da jeg sætter Casper og Mandrilaftalen i computeren og samtidig spiller Legends på mobilen. Desværre er det tid til at betale, hvis jeg vil spille flere kampe, så jeg ser mig nødsaget til også at hente Wordfeud, så jeg kan få tiden til at gå. Min pensionerede mor er altid klar på et spil og hun er vel nærmest den eneste, der ikke ved, hvorfor jeg lige pludselig udfordrer hende i arbejdstiden.

Torsdag kl. 16:18

Direktøren kigger ind igen for at ønske mig held og lykke. Det eneste, jeg kan finde på at svare, er, at jeg faktisk har fundet ud af noget interessant, mens jeg har siddet her: "Vidste du, at når man sidder på toilettet hele tiden, sparer man ikke urinen op? Man sjatpisser bare lidt konstant i stedet for." Lønforhøjelsen må vente lige om hjørnet. Han lukker døren efter sig, og jeg er igen overladt til mig selv. Det er virkelig underligt. Jeg troede ikke, at det ville betyde noget, at man sad på toilettet konstant, men det viser sig, at urinen ikke rigtig ophober sig. I stedet for tisser man bare en anelse en gang imellem. Til gengæld lader bummelum vente på sig. 

Torsdag kl. 16:54

Jeg poster en Facebook-opdatering med et meget kikset selfie: 'Otte timer. 16 tilbage. Lars (art director på M!), jeg har brug for proviant'. Min sidste øl er skyllet ned, begge vin er forsvundet i svælget og videre ned i kummen, så jeg har kun lidt cola tilbage. Hvis jeg skal klare natten, har jeg brug for mere alkohol. Jeg masserer skiftevis højre og venstre balde, men det er som om, det ikke rigtig nytter. Jeg skifter stilling konstant for at prøve at finde en komfortabel stilling. Og jeg er virkelig smøgtrængende.

Torsdag kl. 18:31

Wow, Lars. Det tog dig kun halvanden time. Han er altid den sidste, der sidder på redaktionen, men desværre også den sidste, der tjekker de sociale medier. Jeg er dog temmelig lykkelig, da han fortæller, at han lige er på vej over i Føtex for at købe lidt ædelse. Jeg bestiller en billig hvidvin og nogle smøger, jeg kan lugte til. Det er jo ikke en fancy date - og jeg har med vilje ikke medbragt smøgere og lighter, da jeg ikke må ryge indenfor på arbejdet. Men bare lugten og fornemmelsen af en cigaret i kæften vil hjælpe på den kedsomhed, der langsomt kommer snigende. Det her, det var sgu vist en dårlig idé. Hold kæft, hvor har jeg ondt i ryggen nu og i røven.

Torsdag kl. 19:14

Lars kommer tilbage. Han har købt tre liter hvidvin. 'De var på tilbud', siger han, og det passer mig egentlig meget fint, så jeg skynder mig at hælde et stort glas op. Min røv føles som om, jeg har været med i Superspanking IV - og der har været 78 retakes af den der scene, hvor otte dominatrixer synes, at min bagdel har været uartig. Det er faktisk ikke mine lår eller ben, der har det slemt. Mine balder føles tunge som bly.

Torsdag kl. 20:13

Fotografen kommer forbi til et sidste shoot, inden han skal hjem og sove. Lars er på forlaget nogle timer endnu, så jeg er endnu ikke helt alene, men der er knap gået tolv timer, og en af de eneste ting, der har holdt modet oppe, har været de korte besøg, jeg har fået fra mine kollegaer. 

Torsdag kl. 21:36

"Skal du bruge mere?," spørger Lars, før han går ud for at slå alarmen til. Vi diskuterer kort alarmen, som vist nok kommer til at slukke alt lyset. Vi aftaler, at jeg lige skal ringe, hvis det går ud. Der går fem minutter, så sidder jeg i bælgravende mørke. Jeg ringer til Lars og beder ham tænde lyset igen. Efter lidt fiksfakserier lykkedes det, så alarmen kan være tændt, mens jeg stadig har lys. Det havde været lidt creepy med mørke, når jeg lige har sat Rødt Chok på. Gyserfilmen, der er blevet kaldt den uhyggeligste nogensinde.

Fredag kl. 00:47

Tiden flyver, når man drikker rigelig med hvidvin. Min røv føles okay nu. Der er strøm på telefonen - og egentlig mangler jeg bare nogen at lege med. For jeg kan ikke rigtig sove. Jeg sender en sms til min tvillingebror og spørger, om han er vågen og har lyst til at spille Wordfeud. Han skriver kort efter: 'Sjovt, at du har lyst til at spille BRÆTspil'. Jeg har ikke grinet så meget, siden jeg sidst så et af Thomas Wivels stand-up shows.

Fredag kl. 02:51

Jeg tror, min bror er faldet i søvn. Der er i hvert fald ikke sket meget, siden jeg skrev 'lort' til 14 point, men hvidvinen er også begyndt at virke, så jeg beslutter mig for at prøve at sove lidt. Jeg sætter mig igen på tværs over toilettet, smider puden i ryggen og benene på bordet, og det lykkes mig faktisk at sove 40 minutter, før jeg vågner med en underkrop, der skriger på blodtilførsel. Jeg vender mig modvilligt, mens jeg kan mærke blodet flyde hele vejen ned i tæerne. Se, det er det, jeg vil kalde 'rødt chok'. Det er faktisk langt mere uhyggeligt.

Fredag kl 03:22

Jeg har ramt muren. Jeg vil ud. Det må være sådan her, terroristerne på Guantanamo har det. Jeg har mistet lysten til at se Mandrillen, mistet lysten til at spise, mistet lysten til at komme levende ud herfra. Tiden snegler sig afsted. Tick, tock, tick, tock ? hvis jeg bare kunne sove, ville alt være godt. Men hver gang, jeg lukker øjnene, kan jeg mærke lokummets porcelæn bore sig op i min rygrad. Jeg vil ud.

Fredag kl. 05:17

Jeg har spillet Legends i to en halv time, brugt penge på at få bedre spillere og ekstra spilletid - og jeg keder mig virkelig meget. Det var egentlig meningen, at jeg ville lægge hvidvinen på hylden, så jeg ikke ville komme stangstiv ud fra toilettet. Men jeg bliver simpelthen nødt til at holde branderten kørende. Mine baglår føles som om, Amin Jensen har forvekslet dem med friskstegte frølår, og mine balder er så tunge, at jeg er sikker på, at de snart får sig et modvilligt bad i toiletvand. Som forresten er fyldt med sjat-urin, da skylleren er gået i stykker.

Fredag kl. 07:19

'Er alarmen slået fra?'. Sms'en fra chefen tikker ind, lige efter jeg er vågnet fra endnu en halv times søvn. 'Det ved jeg da virkelig ikke, men tag kaffe med', svarer jeg. Der er kun lidt under to timer endnu. Der er selskab på vej, og mine røv er ved at være fuldstændig ligeglad. Jeg kan sagtens sidde her 12 timer mere. Der går ti minutter, så er der frisk kaffe. Chefen stjæler min popcorn, men det er heller ikke lige, det jeg har lyst til. Kaffe, kaffe, kaffe og en smøg. 

Fredag kl. 08:45

"Er du klar?" Fotografen forstyrrer mig midt i et sidste spil Legends, men jeg råber 'JA!' og hans rødhårede hoved popper ind på toilettet igen. "Fuck, du ser skidt ud." Han skyder et par billeder og viser dem til mig på LED-skærmen. Det må jeg give ham ret i. Men jeg har dæleme heller ikke sovet meget det sidste døgns tid. Han virker ldit overfrisk, og jeg får ret meget lyst til at slå ham, hver gang han råber en ny kommando til mig. "Prøv at tage en tår kaffe. Prøv at se træt ud." Det er virkelig ikke nødvendigt at bede om, fjols.

Fredag kl. 09:08

Jeg træder ud til klapsalver fra stueetagen, vinker genert, tager min jakke på og skynder mig udenfor for at tænde en smøg sammen med chefen. "Hvordan var det?" spørger han. "Jeg har lært to ting," svarer jeg og fortsætter: "Man sparer ikke urin sammen, når man sidder på toilettet konstant. Man sjatpisser ligesom bare hele tiden. Og det er egentlig ikke så fedt, som jeg havde troet." Men det skal nu ikke afholde mig fra at tage 20-30 minutters 'pause' på toilettet i fremtiden. Der skal bare lige gå et par timer...