Magasinet M!

Sådan spotter du en hykler

Homo-modstandere, racister og verdens dyreste hat - her er fem kendte hyklere, der lever op til devisen: moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt

Pirat-præsidenten

Hvem: Nicolas Sarkozy
Hvor: Frankrig
Hvornår: 2006
Baggrund: Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy var også formand for partiet UMP, der gik ind for en skrap copyright-lovgivning, hvor internet-pirater blev hevet i retten og sagsøgt sønder og sammen.

Her går det galt: Problemet er bare, at Nicolas Sarkozy og flere andre af partiets politikere ofte selv glemte at spørge musikerne om tilladelse til at bruge deres musik ved politiske kongresser og vælgermøder. Hvad endnu værre er, så glemte Sarkozy selv at betale for brugen af musikken, og dermed var han ikke end pind bedre end de pirater, han forsøgte at bekæmpe.

Bonusinfo: Da Sarkozy skulle afholde en konference for 400 mennesker, havde han kun købt 50 kopier af en dokumentar om ham selv. Løsningen? At brænde 350 ulovlige kopier til resten

Hykler-barometer: 9/10

ANNONCE

Fader Ted og mandelederen

Hvem: Ted Haggard
Hvor: Colorado i USA
Hvornår: 2006

Baggrund: Ted Haggard var e n berømt og populær tv-præst i den såkaldte New Life Church. Som så mange andre af sin salgs, var Ted Haggard også indædt modstander af homoseksuelles ret til at gifte sig, hvilket han naturligvis himlede op om, hver eneste gang, han gik på talerstolen foran sin gigantiske menighed i New Life kirken.

Her går det galt: Du havde sikkert næsten set den komme, men ja - en skønne dag i 2006 bliver Ted Haggard afsløret af den mandlige prostituerede Mike Jones, som efter eget udsagn både har dyrket homosex med Haggard OG solgt amfetamin til ham. Ted Haggard benægter selvfølgelig hårdnakket, men må senere erkende, at der da vist nok alligevel var noget om snakken. I hvert fald om det med stofferne. Og måske også det med homosex....

Bonusinfo: Ted Haggard blev smidt ud af sin kirke, som siden har mistet 20 procent af sin menighed og ti procent af sine donationer. Haggard arbejder nu som forsikringssælger.

Hykler-barometer: 10/10

ANNONCE

Homohader-homo

Hvem: Troy King
Hvor: Alabama i USA
Hvornår: 2008

Baggrund: Alt så godt ud for den republikanske statsadvokat Troy King i 2008. Den amerikanske præsidentkandidat John McCain havde hyret ham til at hjælpe med at vinde valget i Alabama, og indbyggerne i den ærke-konservative sydstat. Især Troy King var, som mange andre amerikanske republikanere, en heftig modstander af homoseksualitet, som han forsøgte at forbyde ved lov, og i øvrigt betegnede som "menneskehedens undergang".

Her går det galt: Troy King blev samme år knaldet på fersk gerning i sengen sammen med sin mandlige assistent, som han tidligere var blevet beskyldt for at betale en alt for høj løn. Troy King benægtede dog historien, men der var det allerede for sent. Rygterne kostede ham nemlig både parløbet med John McCain og jobbet som statsadvokat.

Bonusinfo: Det skulle eftersigende have været Troy Kings egen kone, der fandt ham i færd med at dyrke sex med assistenten. I ægteparrets egen dobbeltseng. Classy....

Hykler-barometer: 8/10

ANNONCE

Racist på røvtur

Hvem: Frazier Glenn Miller
Hvor: North Carolina i USA
Hvornår: 1980'erne

Bagrund: Frazier Glenn Miller var leder af North Carolinas afdeling af racistiske bevægelse Ku Klux Klan, og således et seriøst dumt svin. Det gik da også hverken værre eller bedre, end at Miller i april i år skød og dræbte tre mennesker foran et Jødisk center i Kansas, mens han eftersigende skulle have råbt "Heil Hitler".

Her går det galt: Altså, det er jo li'som allerede gået galt, men da politiet begynder at efterforske Millers rolle i drabet, finder de en gammel, støvet politirapport fra 80'erne, hvor Miller var blevet knaldet i at dyrke sex med en sort, mandlig transvestit på bagsædet af en bil. Politiet valgte dog dengang ikke at retsforfølge ham, da de var i gang med en større efterforskning af den bindegale racist.

Bonusinfo: I 80'erne forsøgte Frazier Glenn Miller at blive guvernør i North Carolina, først for Demokraterne og siden for Republikanerne. Heldigvis uden held.
Hykler-barometer 12/10

ANNONCE

Hold da kæft en hat!

Hvem: Bono
Hvor: Milano
Hvornår: For mange år siden

Baggrund: Det er (heldigvis) efterhånden nogle år siden, vi sidst har hørt noget fra U2, hvilket muligvis skyldes, at forsangeren Bono bruger de fleste af sine vågne timer på at rejse rundt i verden og grave vandhuller til tørstige elefanter, plante regnskove og den slags.

Her går det galt: Desværre viser det sig, at den stenrige Bono måske ikke går helt så meget op i miljøet alligevel, for da han på en rejse fra London til Milano glemte sin yndlingshat, fik han sin assistent hjemme i London til at købe en billet på førsteklasse til hatten, så den kunne nå sikkert frem til Bonos store hoved.

Bonusinfo: Bono er langt fra den eneste miljøforkæmper-kendis, der skider på miljøet, når det kommer til stykket. Harrison Ford har sagt, at han er villig til at flyve langt for en ordentlig cheeseburger, og Barbara Streisand bruger ifølge rygterne 100.000 kroner om året på at vande sin græsplæne.

Hykler-barometer: 9/10

ANNONCE
Del

Seneste nyt