Sådan undgik Marvel at spoile Infinity War for dig med snydetrailers
Spottede du scener fra traileren, som ikke stemte overens med filmen?
Hvis der er noget, som kan ødelægge en god film, så er det når folk har set filmen før andre og fortæller handlingselementer. Det er pisse irriterende.
Og med Infinity War i biograferne havde mange frygtet internettet i premieredagene - man vidste jo godt, at der ville ske noget vanvittigt.
Men Marvel og Russo-brødrene - læs vores interview med dem her - havde allerede på forhånd sørget for, at vi ikke fik nogle spoilers inden premieren.
Lige for god ordens skyld - SPOILERS i det næste afsnit!
Lad os lige gense de famøse trailers herunder, hvis du skal have genopfrisket hukommelsen:
Som du kan se, så viser trailerne eksempelvis disse to scener:
-
Captain America forsøger at holde stand mod Thanos’ gigantiske handske, som har 2 infinity Stones i sig
-
Hulk løber på kamppladsen sammen med resten af gruppen
Og ja, den skarpe biografgænger har nok spottet, at Hulk ikke var til stede i filmen, og Thanos havde alle på nær én sten i handsken, da han melder sin ankomst i Wakanda.
Det vil sige, at traileren - og Marvel - har løjet for dig. Bevidst.
Vi har tidligere følt os snydt af trailers, som havde flere scener, der ikke kom med i den endelige film - skrækeksemplet er Suicide Squad, hvor traileren i sig selv nærmest havde flere scener med Jared Letos The Joker i sig end selve filmen.
Russo-brødrenes stunt ville nok få folk til at gå amok på internettet i andre henseende, men her er det helt igennem en genialitet. I hvert fald hvis du spørger os.
På den måde får vi både en episk build-up i traileren, hvor vi får de fede scener at se - men bare uden at få spoilet, hvor langt i processen Thanos er og i hvilke henseende vores helte møder deres største trussel til dato.
Her får vi ikke scener, der ikke kom med i final cut - vi får i stedet ‘specialdesignede’ klip skabt udelukkende til traileren for at mislede tilskueren - og dermed bevare de vigtigste hemmeligheder.
Så grundlæggende vil vi bare sige til Marvel - lyv for satan, det fungerer!
Hatten af til Russo-brødrene.