Magasinet M!

Sådan vil bordeller kunne komme til at se ud i 2050

Det her er underligt. Men måske også en meget god idé?

Det er slut med prostitution. I hvert fald i menneskelig form, hvis man spørger fremtidsforsker Ian Yeoman og sexolog Michelle Mars, begge ved University of Wellington, New Zealand.

De har nemlig publiceret en forskningsjournal, hvori de skriver, at red light districts (bordelområder som eksempelvis i Amsterdam) i 2050 vil være blevet forvandlet til et mekka af robot-sexarbejdere. I journalen, der har titlen Robots, Men and Sex Tourism, bruger de ifølge engelske The Mirror specifikt det meget eksklusive Amsterdam-bordel Yub-Yum, der lukkede i 2008, som case.

I journalen står der: "Yub-Yum er moderne og skinnende med ca. 100 letpåklædte blondiner og brunetter, der vandrer rundt i eksotisk undertøj."

"Det koster $10.000 for en 'all inclusive service'. Bordellet tilbyder en masse seksuelle ydelser fra massage og lap dance til samleje i plyssede omgivelser. Yub-Yum er et unikt bordel med licens fra byens rådhus, men er ikke bemandet af mennesker, men derimod robotter."

Yeoman og Mars beskriver yderligere, at de kom op med idéen til det futuristiske bordel efter et foredrag om, hvordan menneskehandel i sexindustrien i 2040'erne formentlig vil kunne komme til at se ud.

ANNONCE
Ex Machina - Sådan vil bordeller kunne komme til at se ud i 2050 Ex Machina

Parret forudsiger også et stigende problem med uhelbredelige sexsygdomme - især HIV - som, de siger, vil mutere og blive resistent over for vacciner.

Yub-Yum vil ifølge de to forskere indeholde robotter i alle etniciteter, kropsbygninger, aldre, sprog og sex-features. Men den mest populære "sexarbejder" vil ifølge Yeoman og Mars blive den høje, blonde og russiske Irina, som især er en favorit blandt mellemøstlige forretningsfolk.

De skriver yderligere:

"Turisterne som benytter sig af Yub-Yums muligheder er garanteret en vidunderlig og spændende oplevelse, da alle robotterne er programmeret til at kunne yde alle services og tilfredsstille alles lyster. Alle robotter er lavet af bakterie-resistent fiber og er skyllet for menneskelige væsker, hvilket derfor garanterer, at ingen sexsygdomme bliver overført til forbrugerne."

Dog skal det siges, at selvom bordellet vil lindre de sundhedsmæssige problemer og problemerne med menneskehandel, vil det indebære, at sexarbejdere af kød og blod bliver nødt til at finde en anden måde at tjene penge på, da de ikke vil kunne konkurrere med priserne og kvaliteten af servicen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt