Sådan ville til Quentin Tarantinos Star Trek-film komme til at se ud
Den gad vi egentlig godt se!
Tidligere på året fik vi nyheden om, at Quentin Tarantino skulle instruere en Star Trek-film, og der var vi mange, der gerne ville se, hvad mesterinstruktøren kunne trylle ud af sci-fi-genren med hans tilgang til filmkunsten.
- men det ser efterhånden ud til, at han i stedet er ved at hoppe fra projektet igen.
Dog har Deadline eftersigende fået fingrene i detaljerne om, hvad der ville have været omdrejningspunktet for Tarantinos Star Trek:
"Det kan bedst beskrives som en 1930'er-gangsterfilm. Den tager udgangspunkt i et specifikt afsnit ("A Piece of the Action, 17. afsnit i sæson 2 af Star Trek: The Original Series".), hvor vi ser crewet på Enterprise besøge en Jorden-lignende planet i 1920'ernes gangsterkultur."
Det giver god mening, når Tarantino tidligere har udtalt, at han vil krydre sin sci-fi med lidt Pulp Fiction!
Men det er stadig uvist, hvorvidt vi får filmen at se, da der er lang vej fra idé til handling på nuværende tidspunkt.