Magasinet M!

Saml 12 af dine venner til open-world fiskespillet Call of the Wild: The Angler

Fiskesimulatoren du ikke vidste du manglede!

Ja, altså vi siger ikke du skal samle 12 venner til en fisketur i virkeligheden - men det ville fandme være fantastisk, hvis så mange kalendere kunne synkroniseres til en rolig stund med en håndbajer og en fiskestang. Men hvis den plan lyder umuligt, kan du invitere folk med til en omgang online-fiskeri, i fiskesimulatoren Call of The Wild: The Angler. 

Spillet der muliggør 12-spillers online co-op, er noget så eksotisk som et open world fiskespil - der er baseret på sidste års jagtspil, The Hunter: Call of the Wild. 

I The Angler er der mulighed for at rejse rundt til eksotiske fiskespots, der blandt andet omfatter floder, bjergsøer, hemmelige damme, kilder - men også fisketure fra både eller off-road køretøjer. 

The Angler har fokus på ferskvandfiskeri, og i løbet af spillet er det muligt at lære nye ekspert-teknikker med en fuldt ud customizable fiskestang med et gigantisk katalog af udstyr lige fra nye fiskeliner til flydere og forskelligt typer af madding. 

The Angler er netop blevet annonceret og udkommer til PC vis Steam og Epic Games Store.

ANNONCE
Call of the Wild: The Angler - Trailer
Del

Seneste nyt