Magasinet M!

Samsung Gear S: Har du virkelig brug for et smartwatch?

Nu er der ikke mange måneder til, du kan købe Apple Watch herhjemme. Men har du virkelig brug for et smartwatch? Vi undersøger sagen.

Samsung Gear S: Har du virkelig brug for et smartwatch?

2015 kommer til at stå i smarturets tegn. For der kommer Apples længe ventede smartwatch på markedet. Men Samsung, Pebble, LG og alle de andre var da først og har haft 'wearables' på markedet i flere år, tænker du måske. Korrekt, men ingen af de nævnte producenter kan hamle op med den hype, der er omkring Apple Watch. Fact!

Så om du kan lide Apple eller ej, så formår de at sætte skub i markederne, når de lancerer nye produktkategorier. Ingen kunne se det smarte i den første iPhone, da den blev præsenteret i 2007. Folk gjorde grin med iPaden, da den blev introduceret tre år senere og nu tegner det samme billede sig med introduktionen af Apples første smartur - eller 'wearable', om man vil. 

For hvad pokker skal vi egentlig bruge en computer på armen til, når vi nu allerede har en fint fungerende smartphone. Vi spurgte derfor Samsung, om vi ikke måtte få lov at teste deres Gear S-smartwatch. For Samsungs smarte ur ligner på mange områder Apple Watch. Især batteritiden, som er en vigtig faktor, er nærmest identisk.  

Nu har vi gået med uret i en lille uges tid, og vi kan blot konstatere, at vi stadig ikke helt aner, hvad vi skal bruge et smartwatch til. Herunder har vi listet plusser og minusser ved Samsung Gear S.

 

Plusser

Flot skærm. Samsung kan sgu bare det der med lækre skærme

- Du slipper for at hive telefonen op af lommen, når der tikker sms'er ind

- Du kan modtage opkald på uret. (Hvem sagde David Hasselhoff i Knight Rider?)

- Fitnessmålere  

Minusser

- Skærmen er alt for stor. Hvem gider rende rundt med en fladskærm på armen?

- Battertiden. Du klarer dig lige igennem dagen, hvis du kan holde nallerne fra uret. 

- Kluntet at bruge og gå med. Brugeroplevelsen er langt fra optimal

- Virker kun med Samsungs egne produkter.

 

Er du den store Samsung-fan og vil du gerne være først med de nyeste gadgets, vil du ikke fortryde, at du købte Gear S. Vi andre venter på lige præcis den killer-app, der gør Samsung Gear S uundværlig. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt