Magasinet M!

Samsungs supermodel

Samsungs nye fladskærm giver dig 50 tynde tommer fordelt på 26 kilo.

Samsungs supermodel

Det må krible i fingrene på enhver gadget-nørd, når blikket fanger Samsungs nye, 50 tommer store skønhed. De frække former gemmer nemlig på verdens tyndeste 1080p-plasmaskærm, der kun rager fem centimeter ud fra væggen, selv når det er monteret på det medfølgende Ultra Slim-vægbeslag.

Tv'et, der hænger på væggen som et almindeligt maleri, vejer ubetydelige 26,1 kilo, så du kan faktisk flytte rundt med det, som det passer dig. De indre kvaliteter er mindst lige så imponerende. Her diskes der op med Samsungs [email protected], som er en fællesbetegnelse for bl.a. internetadgang, DLNA og medie-bibliotek. Sagt på forståeligt dansk: Du har al den underholdning, du nogensinde får brug for, samlet på ét sted.

Samsungs nye model leveres med en USB-dongle, så du trådløst kan se film, høre musik eller se billeder fra din pc eller NAS-harddisk. Og hvis du ejer Blu-ray-film, bliver de vist i den fine 1080p24-opløsning - altså 24 billeder i sekundet, som du kender det fra biografen. Godt gået, Samsung. 

Facts om Samsung PS50B855
Skærmstørrelse: 50" Full HD
Vægt: 26,1 kilo
Dybde: 3 centimeter
Pris: Set til 15.746 kroner
Forhandler-info: Samsung.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt