Sankt Valentin
Historien bag den 14. februar
Det er ikke så mange år siden, at det kun var en lille håndfuld katolikker herhjemme, som fejrede den 14. februar og syntes, at det var noget særligt. For alle os andre var det bare en helt normal dag som alle andre, hvor man står op, tager et bad og slæber sig afsted på arbejde. Bevares, der var vel et par af de der amerikanske tøsefilm, som nævnte det af og til, og hvad så? Havde nogen fortalt din far, at hans søn bare en generation senere ville sende røde hjerteformede kort og roser den 14. februar, havde han sikkert grinet højt og insisteret på et væddemål om, at lige præcis det kunne hans søn sgu da aldrig finde på, og hvorfor skulle han da også i det hele taget det?
Det var nok meget godt, han alligevel ikke indgik noget væddemål. For her er vi i det nye årtusinde. Verden, som vi kendte den, er blevet en hel del mindre på blot en enkelt generation, og traditioner vores forældre aldrig havde hørt om for tyve år siden, bliver i dag fejret. Smarte forretningsfolk gnider sig i hænderne, mens fyrene verden over bliver sat gevaldigt under tryk af deres piger for at huske netop denne dag. Af og til skal der jo mere til end blot et rødt hjerteformet kort til for at imponere tøserne. Det var den australske forretningsmand, som for nylig pakkede et helt hus ind i gavepapir overstrøet med røde hjerter, godt klar over, da han i helikopter fløj sin kæreste hen til den milliondyre "gave".
At det nogle gange er, hvad der skal til netop denne dag, ved de fleste efterhånden. Men hvorfor ?
Det var nok meget godt, han alligevel ikke indgik noget væddemål. For her er vi i det nye årtusinde. Verden, som vi kendte den, er blevet en hel del mindre på blot en enkelt generation, og traditioner vores forældre aldrig havde hørt om for tyve år siden, bliver i dag fejret. Smarte forretningsfolk gnider sig i hænderne, mens fyrene verden over bliver sat gevaldigt under tryk af deres piger for at huske netop denne dag. Af og til skal der jo mere til end blot et rødt hjerteformet kort til for at imponere tøserne. Det var den australske forretningsmand, som for nylig pakkede et helt hus ind i gavepapir overstrøet med røde hjerter, godt klar over, da han i helikopter fløj sin kæreste hen til den milliondyre "gave".
At det nogle gange er, hvad der skal til netop denne dag, ved de fleste efterhånden. Men hvorfor ?
Der er flere helgener med navnet Valentin, men man mener, at den Valentin, som her har betydning, var Skt. Valentin af Rom, som led martyrdøden ved halshugning, den 14. februar ca. år 269 e. Kristus.
Det fortælles, at han var en romersk katolsk præst i Rom på Claudius den 2.'s tid. Det var den tid, hvor man hellere tilbad Venus og Mars, og elskede nogle lette gladiatorkampe som eftermiddags fornøjelse. Man hadede de kristne, og fandt man nogle af dem, var man yderst tilfreds, for det betød gratis løvefoder i Colosseum. Sammen med en anden senere helgen, Skt. Marius, hjalp vores Valentin de kristne under forfølgelserne. Lige indtil han til sidst blev taget til fange og fremstillet for kejseren. Her fik han det gavmilde tilbud; enten at frasværge sig kristendommen eller miste livet. Vores tapre Valentin valgte klog, som han var til det sidste, at blive smidt i fangekælderen, til man fik tid til hans halshugning.
Her forelskede han sig, mens han ventede, i fangevogterens blinde datter. Det fortælles, at hans tro og kærlighed helbredte hende og gjorde hende seende, hvilket fik både hende og familien til at omvende sig til kristendommen.
Lidt dumt ville man vel nok mene, da de om nogen burde kunne se, hvad man fik ud af det. Da han senere skulle henrettes, efterlod han hende et afskedsbrev, noget som har fået en så romantisk fortolkning, at det holder den dag i dag. Andre historier siger, at han viede soldater, som skulle i krig, hvilket på daværende tid var forbudt.
Omkring år 500 e. Kristus gjorde pave Gelatius så den 14. februar til Skt. Valentinsdag.
Det fortælles, at han var en romersk katolsk præst i Rom på Claudius den 2.'s tid. Det var den tid, hvor man hellere tilbad Venus og Mars, og elskede nogle lette gladiatorkampe som eftermiddags fornøjelse. Man hadede de kristne, og fandt man nogle af dem, var man yderst tilfreds, for det betød gratis løvefoder i Colosseum. Sammen med en anden senere helgen, Skt. Marius, hjalp vores Valentin de kristne under forfølgelserne. Lige indtil han til sidst blev taget til fange og fremstillet for kejseren. Her fik han det gavmilde tilbud; enten at frasværge sig kristendommen eller miste livet. Vores tapre Valentin valgte klog, som han var til det sidste, at blive smidt i fangekælderen, til man fik tid til hans halshugning.
Her forelskede han sig, mens han ventede, i fangevogterens blinde datter. Det fortælles, at hans tro og kærlighed helbredte hende og gjorde hende seende, hvilket fik både hende og familien til at omvende sig til kristendommen.
Lidt dumt ville man vel nok mene, da de om nogen burde kunne se, hvad man fik ud af det. Da han senere skulle henrettes, efterlod han hende et afskedsbrev, noget som har fået en så romantisk fortolkning, at det holder den dag i dag. Andre historier siger, at han viede soldater, som skulle i krig, hvilket på daværende tid var forbudt.
Omkring år 500 e. Kristus gjorde pave Gelatius så den 14. februar til Skt. Valentinsdag.
