Scaphism: den simple torturmetode, der er blevet kaldt den værste i historien
Ikke for sarte sjæle.
Historien er fuld af grusomheder, hvor mennesker har fundet kreative – og makabre – måder at påføre hinanden smerte på. Men én metode skiller sig ud som værende både enkel og brutal på samme tid: scaphism. Denne torturmetode, som stammer fra det antikke Persien, er blevet kaldt en af de værste måder at dø på nogensinde.
Vi taler ikke bare om smerte, men om dage, måske uger, fyldt med en langsom, ubeskrivelig lidelse, der kulminerer i en rædselsfuld død. Det er en metode, der beviser, at selv de simpleste værktøjer kan blive til de mest grusomme redskaber i hænderne på dem, der ønsker at påføre den ultimative straf.
Scaphism i praksis
Scaphism kræver ikke meget – kun to både, mælk, honning og en uheldig sjæl, der har gjort sig fortjent til straffen. Offeret placeres i én båd, mens en anden båd placeres ovenpå som et låg. Personen sikres på plads med arme, ben og hoved stikkende ud.
Men her begynder mareridtet først. Offeret tvinges til at indtage store mængder mælk og honning, hvilket fører til opkast og diarré. Derefter smøres resten af blandingen på deres blottede hud. Kombinationen tiltrækker insekter, der straks begynder at invadere og fortære offeret – både på overfladen og gennem de sår og åbninger, der opstår over tid.
Offeret efterlades i solen og roteres regelmæssigt for at sikre maksimal eksponering for varme og insekter. Samtidig får de fortsat mere mælk og honning, hvilket både forlænger processen og intensiverer lidelserne.
En langsom, pinefuld død
Scaphism er ikke bare en fysisk tortur; det er også en mental prøvelse. Offeret kan overleve i dagevis, fanget i en kombination af smerte, sult, tørst og angreb fra insekter. Et kendt historisk eksempel er soldaten Mithridates, der angiveligt led i hele 17 dage, før han omsider døde.
Dette var ikke bare en henrettelse, men en offentlig udstilling af, hvad der skete med dem, der trådte magten for nær. Scaphism blev brugt som en politisk og social advarsel, en rædselsvækkende måde at vise konsekvenserne af illoyalitet eller oprør.
Baggrund: det Persiske Imperium
Det Persiske Imperium, som skabte denne grusomhed, var kendt for sin avancerede kultur, kunst og videnskab. Men som med mange store civilisationer havde det også en mørk side. Straffemetoder som scaphism blev brugt til at sikre kejserens autoritet og styrke hans kontrol over riget.
Kejser Artaxerxes II, der menes at have brugt scaphism mod Mithridates, regerede i en tid, hvor trusler mod tronen blev mødt med ekstrem hårdhed. Metoden var en makaber påmindelse om, at ingen var hævet over kejserens vrede.
Mens vi i dag heldigvis er langt fra denne form for barbarisme, er det alligevel tankevækkende at dykke ned i historien og se, hvor langt nogle mennesker var villige til at gå for at straffe andre. Måske er det en påmindelse om, hvorfor vi bør værdsætte vores tid – og de fremskridt, vi trods alt har gjort.
