Magasinet M!

Scarlett åbner popcorn-butik - og du skal ikke særligt langt væk for at besøge den

Nu er din drøm om at møde verdens smukkeste og mest sexede kvinde ikke specielt langt væk. For ifølge flere medier vil hun selv betjene i butikken.

Det er efterhånden kutyme i skuespilverdenen, at man prøver kræfter med noget nyt, når skuespillet begynder at kede en (dermed ikke sagt, at man dropper det). Men skuespillerne bliver oftest inden for det kunstneriske. Ryan Gosling var for år tilbage aktuel med sit band Dead Man's Bones, mens Zooey Deschanel stadig spiller med indie-duoen She & Him. Men for Scarlett Johanssons vedkommende er det helt anderledes, efter hun også har søgt væk fra skuespillet for en stund. Hun har nemlig udlevet sin store drøm og åbnede i lørdags sin første popcorn-butik sammen med sin mand Romain Dauriac. Ja, du hørte rigtigt. En butik, hvor man bare kan købe popcorn i alverdens afskygninger. Yummy Pop hedder den, og den ligger faktisk i kærlighedsbyen nummer 1, Paris, hvilket altså ikke er længere væk end et par timer i fly.

"Men hun vil jo ikke selv stå i butikken", tænker du. Jo, det vil hun rent faktisk. I hvert fald hvis man skal tro på flere internationale medier - heriblandt The Guardian. Selvfølgelig vil arbejdet nok ikke være på fuld tid, da hun jo også skal passe det job, hvor hun tjener de virkelig penge. For når Scarlett ikke er i Paris, vil det være Dauriacs søster, som vil stå for den daglige drift.

På åbningsdagen for Yummy Pop, der er placeret i Marais-kvarteret, kunne man i hvert fald møde verdens mest indtjenende skuespillerinde nogensinde, der bar en langærmet navy-blå- og hvidstribet trøje, som hun dækkede til med et Yummy Pop-forklæde. Ja, hun er vel mor til én. 

ANNONCE
Wenn.com - Scarlett åbner popcorn-butik - og du skal ikke særligt langt væk for at besøge den Wenn.com

Udenfor var folk stimlet sammen i massevis i håb om at få et glimt af den nu 31-årige superstjerne, der er kendt fra film som Iron Man 2 og Lost in Translation.

- Det har været en stor drøm for mig og min familie i flere år; at bringe vores amerikanske favorit-snack til vores favorit-by i Europa, udtaler Scarlett ifølge Daily Mail og fortsætter:

- Jeg er så spændt på at introducere Yummy Pop, som vi har lagt masser af kærlighed og epikuræisk entusiasme i. Jeg håber, at Yummy Pop bliver synonym med pariseres mellemmåltider og et venskab mellem to af verdens bedste byer, New York og Paris.

ANNONCE
Wenn.com - Scarlett åbner popcorn-butik - og du skal ikke særligt langt væk for at besøge den Wenn.com

Yummy Pop vil som skrevet sælge popcorn i alle afskygninger og laver dem i butikken - helt fra bunden. Det bliver muligt at få dem i mange forskellige smagsvarianter - heriblandt med 'real Vermon cheddar'. 'Yummy', fristes man allerede til at sige.

Af andre varianter skal nævnes helt ordinære (men stadig lækre) med havsalt og olivenolie, 'real Vermont ahornsirup', jordbær og creme, og chokoladeovertrukne jordbær. Altså alt sammen blandet med popcorn.

Hvis Yummy Pop bliver en succes, har Scarlett og hendes mand planer om at åbne flere butikker på andre lokationer.

Vi ved i hvert fald allerede, hvor næste storbyferie går hen. 

ANNONCE
Wenn.com - Scarlett åbner popcorn-butik - og du skal ikke særligt langt væk for at besøge den Wenn.com
Del

Seneste nyt

ANNONCE