Magasinet M!

Scor på at være spion!

Sådan bliver du en ægte spion, og scorer på det!

Scor på at være spion!
Under den kolde krig, etablerede det tidligere Sovjetunionen et af de mest sofistikerede "special services" i verden. Her trænede de kvindelige spioner til at forføre mænd.

Der er for nyligt udkommet en bog i USA om "Sex-spionering". En pige fortæller i bogen om KGB, og om hvordan de rekrutterede kvinder, med lovning om at de ville få alverdens rigdomme, hvis de indvilgede i at opfylde deres civile pligt og opgav alt for at blive sex-agenter. I efterretningsverdenen bliver en mandlig agent der er ansat til at forføre kvinder kaldt en Ravn.

Hvori ligger så forskellen? Det at være spion, handler alt sammen om hurtig opfattelse, bedrag og at tilegne sig andres fortrolighed - det samme som hvis du er en rigtig Player. Det handler ikke om hvem du er - det handler kun om hvem de tror du er! Det er derfor fortrolighed er så vigtigt - bare spørg Playeren, han ved det. Du bliver nødt til at vise dem hvad de gerne vil se, og fortælle dem hvad de gerne vil høre - så er du inde.

Du er jo nok den flinkeste fyr i verden, men du bliver måske opfattet som et svin, fordi du ikke har præsenteret dig selv på den bedste måde. Som Player er det eneste du behøver tænke på, at du fremstår som flink, sød, rig eller interessant - ligegyldigt om du er det eller ej!
ANNONCE
Scor på at være spion!
Spioner må lære hvordan de får enhver information ud af hvem som helst, hvilket betyder at de er nødt til at have en mangfoldighed af menneskekender- og sproglige egenskaber. Jeg må anbefale at studere flere ordbøger, deriblandt fremmedordbøger og synonymordbøger, så du har evnen til at tale med umiddelbar kompleksitet i dit sprog. Dermed er du allerede mere interessant og appellerende overfor kvinder (banden og svovlen imponerer ikke rigtige kvinder). Hvis du komplimenterer dem med ord de ikke kender, er det første de tænker at du er intelligent, og dernæst vil de være ved at gå ud af deres gode skind for at spørge dig hvad du mener - hvilket i sig selv giver dig mulighed for at konversere og påvirke dem yderligere, med dine betagende sproglige egenskaber.

Samtale er kritisk, Playeren er nødt til at være i stand til at vælge sine ord med omhu. Det samme gælder for spioner. Spioner er også en gavebod af viden. Det betyder dog ikke at du ved alt om alt, men du ved en smule om alt. Sådan vil du altid have noget at snakke om. Hvis du pludselig står overfor en kvinde der vil snakke om noget du ikke har styr på, så er du på røven! (Bemærk f.eks. hvordan James Bond scorer Jinx i Die Another Day, udelukkende fordi han ved noget om fugle!?).

Jeg er sikker på at mange af jer allerede har set adskillige spion-film og indset at spioner er MESTER-Players. Hvis dette ikke er tilfældet, så smut ned og lej nogle gode spionfilm og se hvordan de tiltusker sig folks tillid, både mænd og kvinder, og fører dem bag lyset for at opfylde deres egen dagsorden.
ANNONCE
Scor på at være spion!
Jeg har fortalt kvinder at jeg arbejder for en hemmelig efterretningstjeneste, og tilsyneladende har det altid en positiv effekt. Det handler om mysteriet og deres egen nysgerrighed, der pludselig lokker dem i fælden. Det skal dog huskes, ALDRIG, at bruge dette trick, før du kan noget spion-slang, og har spædet dit bodega-sprog op med lidt twists fra fremmedordbogen og "Fransk Madlavning for viderekomne", ellers kommer du bare til at lyde som om du er ligeså potent som din evne til at lyve er god. Du skal aldrig sige at du er "Spion", fordi spioner siger ikke at de er spioner - brug derfor termen "Arbejder for en efterretningstjeneste". Hvis de spørger mere ind til det, så sig at det handler om emner som er kritiske for landets sikkerhed, men at du af sikkerhedsmæssige årsager ikke må komme nærmere ind på det. Hvis du kan se det tænder dem med lidt spænding og fare, så er du inde i varmen.

En spions dagsorden kan fx være at infiltrere et netværk af mennesker, eller et andet lands efterretningstjeneste. En Players dagsorden er at infiltrere sig ind i det modsatte køns bukser. Det er alt sammen det samme.

Bliv en Ravn, eller en Player. Klarer du den ene, så klarer du også den anden.
ANNONCE
Del

Seneste nyt