Se den nye, vilde Batman v Superman-trailer
Det går ned næste år, når Batman og Superman mødes i mastodonternes kamp. Den nye trailer har lige hævet vores forventninger fra høje til gigantiske. Se den her.
Episk. Sådan kan du roligt beskrive den nye Batman v Superman-trailer, der blev fremvist ved weekendens Comic Con-messe i San Diego. Filmen, der har premiere næste år, får helt sikkert splittede fans, da de to - normalt gode - superhelte bliver fjender. Batman (Ben Affleck) ser nemlig Superman (Henry Cavill) som en trussel mod menneskeheden.
Batman v Superman: Dawn of Justice er instrueret af en gammel kending, Zack Snyder. Amerikaneren har tidligere haft succes med film som 300, genindspilningen af Dawn of the Dead og Watchmen, men i de senere år har han ikke lavet noget nævneværdigt.
Vi håber dog, at den nye film her kan gå hen og blive et af instruktørens højdepunkter. Det er i hvert fald svært at vente på, at vi rammer det nye år. Bedøm selv i traileren ovenover.
Hvad synes du om den nye trailer? Skriv din kommentar i kommentarfeltet nederst.