Magasinet M!

Se den skræmmende video: Dørtelefon fanger dræber-klovn på kamera

Hvordan reagerer du, næste gang det banker på?

Se den skræmmende video: Dørtelefon fanger dræber-klovn på kamera

Andrés Muschiettis nye version af Stephen King's IT kører i øjeblikket i biograferne. Mens filmen scorer gode anmeldelser, betyder det samtidig også, at sæsonen for dræber-klovne for alvor er skudt i gang.

En dame i Wisconsin havde ifølge Maxim for nyligt et besøg af en af Pennywises venner. Hendes dørtelefon opsnappede hele seancen, og vi håber virkelig, at kvinden her ikke lider af coulrofobi (angst for klovne). En ting, du helt sikkert kommer til at lide af om meget få sekunder.

Klovnen i klippet kaldes 'Gags' og er tidligere blevet set i Wisconsin. Han menes at være en del af en filmproducers mediestunt. Grundet den ekstreme interesse på de sociale medier er 'Gags' blevet brugt som et kommercielt virkemiddel for mange virksomheder. Derfor kan det sagtens tænkes, at videoen herunder også er et stunt for selve ringeklokken.

Uanset om det er et mediestunt eller ej, er der ingen tvivl om, at det er umanerligt uhyggeligt. Se klippet herunder.

Del

Seneste nyt