Magasinet M!

Se den ultimative hjemmebio - og fire andre gadget-nyheder

Imax bygger en blæret biograf hjemme hos dig, hvis du har pladsen og pengene

Se den ultimative hjemmebio - og fire andre gadget-nyheder
BOSEBUILD SPEAKER CUBE

Du skal kun slippe en tusse for BOSE's nye højtaler, men til gengæld skal du bygge den selv. Det er da en fair handel.

BOSEbuild Speaker Cube ankommer i en pakke med alle de nødvendige dele og en manual, og så kan du ellers selv eksperimentere med lyd og lys i bedste LEGO-stil.

Det er også sådan noget, der er ret genialt til ungerne, for så får de lov at bruge hænderne, mens den trådløse højtaler efterfølgende giver lidt lir med den medfølgende app til at styre lysshow og playlister.

Og I kan jo altid skille den ad og bygge en ny og anderledes højtaler, når I bliver trætte af den gamle.

SE MERE HER

ANNONCE
Se den ultimative hjemmebio - og fire andre gadget-nyheder
BUGATTI HOME COLLECTION

Nå ja, så du har allerede bestilt den nye Bugatti Chiron og venter nu bare på, at den bliver leveret. Jamen så skal du da have nye møbler til at matche de 1.500 hestekræfter. Og det har Bugatti selvfølgelig også i sortimentet.

Som du kan se på billedet, består Bugatti Home Collection af lækre sager til verdensmanden som skriveborde, stole, en seng og en sofa, så du er dækket godt ind til både arbejde og afslapning, og det hele er lavet af fine materialer som kulfiber, glas, stål og læder, der matcher rigtigt godt med bilen.

Prisen? Hey, aner det ikke, men hvis du i forvejen har betalt for din Chiron, er det vel ikke noget problem.

SE MERE HER

ANNONCE
Se den ultimative hjemmebio - og fire andre gadget-nyheder
EONE TIMEPIECES BRADLEY ELEMENT

Hvis du synes, tal er for kedelige, når du skal aflæse tiden på dit armbåndsur, giver Eone Timepieces Bradley Element lidt mere udfordring til din tidsanskuelse.

Her er der nemlig hverken visere eller digitale billeder på urskiven, for du skal i stedet kigge nærmere på de to magnetiske kugler, hvor den inderste giver dig timetallet og den yderste fortæller dig minuttet.

Jaja, det er da kreativt. Smid så lige en sort sag af pulverlakeret keramik og en sporty rem ind i mikset, og så har du et sejt ur, der passer til det meste. Endda uden at tømme dine lommer for guld.

SE MERE HER

ANNONCE
Se den ultimative hjemmebio - og fire andre gadget-nyheder
GROVEMADE WALNUT POCKET KNIFE

Du kan komme langt med en god kniv, og den nye Grovemade Walnut Pocket Knife blander form og funktion med en elegance, der sjældent er set i den ellers så skarpe kniv-verden. Det er jo nærmest kniv-porno. Hvis sådan noget altså fandtes.

Nå, men her får du en hvæsset lille sag fra amerikanske Grovemade, der har forenet et enkelt stykke rustfrit stål med valnøddetræ til kunst til lommen, og så skal du selvfølgelig bare huske, at det er direkte dumt at rende rundt med en kniv i nattelivet eller bare generelt på offentlige steder.

Men hvis du kigger på den her flotte fætter, er du sikkert udmærket klar over god kniv-stil.

SE MERE HER

ANNONCE
Se den ultimative hjemmebio - og fire andre gadget-nyheder
IMAX PRIVATE THEATRE PALAIS

Der var engang, hvor du var en satans karl, hvis du havde en 50 tommer fladskærm og et surround system i hjemmebiffen. I dag er det jo nærmest et pinligt setup.

Hvis du vil køre den helt ud, tilbyder Imax nu at komme hjem til dig og installere en af deres vanvittige 3D-biografer med dobbelte 4K-projektorer og lydsystem med en touch-fjernbetjening og siddeplads til dig selv og 17 kammerater.

Det kræver bare, at du har plads nok og en absurd stor pose penge at kaste i nakken på dem. Du kan selvfølgelig også opgradere til deres største model, men så skal du lægge over det dobbelte.

Hvad så med Imax-filmene, spørger du? Jamen dem kan du faktisk leje direkte fra Imax til 325 kroner stykket, hvilket jo egentligt ikke er så galt, når du kan nyde dem med kammeraterne. Så mangler I bare en anstændig popcornmaskine.

SE MERE HER

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce