Magasinet M!

Se det heftige lineup af nye sportsdokumentarfilm der rykker ind hos Viaplay

Her finder du blandt andet den nordiske premiere på Sir Alex Ferguson: Never give in

Viaplay satser fortsat hårdt på sport, og det er ikke kun sektionen for livesport det afspejles i, der er nemlig også en del at komme efter, hvis man gerne vil vide endnu mere om de største stjerner og personligheder. 1. juli tilføjes endnu en række sportsdokumentarer til lineuppet. Især fodbold vejer tungt i øjeblikket, og det afføder premieren på den roste dokumentar om den legendariske Man U boss Sir Alex Ferguson - en streamingpremiere på det nordiske plan. 

ANNONCE
Sportsdokumentarer i juli 2021

Sir Alex Ferguson: Never Give In (premiere 1. juli)
The Kings (1. juli)
Next Goal Wins (1. juli)
Senna (1. juli)
Made In Senegal (1. juli)
Dark Horse (1. juli)
Becoming Zlatan (1. juli)

Sir Alex Ferguson: Never Give In er ikke den eneste must-see fodbolddokumentar, som Viaplay tilføjer til porteføljen denne sommer. Blandt disse er også Made In Senegal fra 2020, der portrætterer Liverpool-stjernen Sadio Mané, der forlod sin landsby for at bekæmpe hans odds i livet og i stedet indtage fodboldverdenen.

Dokumentarpakken indeholder også blandt andre Becoming Zlatan om den svenske superstjerne Ibrahimovic og Next Goal Wins om verdens dårligste landshold Amerikansk Samoa. Den lille øgruppe holder den uflatterende rekord for at have tabt med flest mål i landsholdssammenhæng; 0-31 til Australien. En fin kontrast til den igangværende topfodbold, der udspiller sig under EURO 2020 og Copa América. Dokumentaren danner desuden grundlag for en kommende spillefilm.

Andre ikke-fodboldrelaterede dokumentarer denne sommer inkluderer The Kings, der er en serie i fire dele om bokselegenderne Sugar Ray Leonard, Marvin Hagler, Thomas Hearns og Roberto Duran, der skabte en af de hotteste rivaliseringer i bokseringshistorien i 1980. Og Senna, der fortæller historien om en af motorsportens stærkeste skæbner, den brasilianske Formel 1-stjerne Ayrton Senna.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce