Film

Se første trailer til George R.R. Martins nye serie, Nightflyer

Syfy’s dyreste serie til dato!

Se første trailer til George R.R. Martins nye serie, Nightflyer
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 24. marts 2018

Game of Thrones lakker mod enden på HBO, og den har allerede for længst overhalet George R.R. Martins egen skriveproces. Men A Song of Ice and Fire-sagaen er ikke det eneste univers, der er blevet skabt under R.R. Martins pen. 

Han har nemlig et enormt bagkatalog af materiale at tage fat på. En af forfatterens bøger: Sci-fi novellen Nightflyers, er blevet samlet op af SyFy Channel, til serien Nightflyers. 

Nightflyers tager sin handling i 2093. Det er en psykologisk thriller, der følger et hold forskere, der befinder sig på kanten af vores solsystem, hvor de støder på et ukendt rumskib. 

Serien bliver bygget op omkring 10 afsnit. George R.R. Martin kalder det for "Psycho" in space, og Syfy Channel fortæller, at det er deres dyreste tv-serie til dato. Serien får premiere på Syfy til efteråret – vi er spændte på at se, hvem der samler serien op til dansk distribution. 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.