Magasinet M!

Seje t-shirts

Sådan blinger du dig selv lidt op til årets julefrokoster

Seje t-shirts

Har du brug for mere end et vatskæg og en flaske snaps, for at tiltrække mamacita'erne, så er det måske på tide, at du udvider garderoben med nogle t-shirts, der 100% giver dig respekt - uden at du bliver en dårlig pretty boy.

Vi har fundet et par internationale butikker, der producerer markante, originale t-shirts - og gerne sender dem til Danmark. Hvis du bestiller nu, burde du have dem inden julefrokost-sæsonen begynder for alvor

Last Exit To Nowhere - til den nørdede
Priser:
Ca. 160 dkr. pr. stk. + forsendelse

Last Exit To Nowhere har et udvalg af tema-t-shirts baseret på klassiske Hollywood-film med firma-logoer for bl.a. Waynecorp fra Batman, OCP fra RoboCop og SkyNet fra Terminator. Der er næsten fyrre t-shirts at vælge imellem. De er simple og veldesignede. Det er ikke sikkert, at disse t-shirt giver masser af opmærksomhed fra tøsebørnene, men du vil 100% få respekt fra dine mandlige venner, hvis de har mere end tre film i DVD-samlingen.

Besøg Last Exit To Nowhere

Threadless.com - til den kreative
Pris:
90-180 dkr. pr. stk. + forsendelse

Threadless.com er en samling af kreative t-shirt-designere. Der er stor variation i udvalget i netbutikken, men de går ofte i retning af at være en smule skæve og egentlig lidt nuttede. Du skal nok ikke tage en af de her t-shirts på, når du skal til julefrokost hos den lokale mekaniker (hvis du er til den slags), men de er blændende, hvis du er studerende (også pga. den lave pris).

Besøg Threadless.com

Seibei.com - til den afslappede
Priser: Mellem 120-180 dkr. pr. stk. + forsendelse

De t-shirts, du finder på SEIBEI.com har meget kraftige farver og figurer. De er meget markante og vil gøre, at man ikke kan undgå at lægge mærke til dig. De er samtidig meget uhøjtidelige og afslappede, så selv om man lægger mærke til dig, så tænker pigerne ikke "selvhøjtidelige svin". Praktisk!

Besøg Seibei.com her

Zero Boutique - til ham, der hader verden lidt
Priser:
Ca. 100 dkr. pr. stk. + forsendelse

Zero Boutique fra Canada laver lidt mørkere t-shirts end Seibei eller folkene bag Threadless. T-shirtsene er simple med få finurligheder - og de er absolut ikke glade julefrokost-t-shirts. Men hvis du er typen, der hellere vil være en smule bitter (eller gerne vil score en emo-tøs), når resten af verden fejrer jul - så er det her absolut t-shirts for dig.

Besøg Zero Boutique her

T-shirt Hell - til ham, der hader verden meget
Priser:
Ca. 100-150 dkr. pr. stk. + forsendelse

Store semi-sjove logoer på t-shirts er gået af mode mange steder, men det skal ikke forhindre dig i at checke t-shirts ud fra et af de sjoveste og ondeste steder på internettet: T-shirt Hell. Hvis du gerne vil udtrykke din absolut mørkeste form for humor, så kan du svine hele verden til med kommentarer om alt fra din sædkvalitet, til hvad kvinder egentlig kan gøre med deres jader. Det er ikke ligefrem dybt og følsomt... men du siger helt sikkert, at du ikke er typen, der ligger og krammer, efter at du har revet hende rundt.

Se T-shirt Hell her

Bonus: Køberne af t-shirts fra T-shirt Hell kan godt lide at få taget billeder i t-shirts. Da de også har kvindelige kunder er det lig med frække billeder. Cha-ching!

Andre internetbutikker
Hvis du ikke er så meget for at eksperimentere med udenlandske t-shirt-butikker, så kan du også prøve disse to danske, der fører et bredt udvalg af danske og internationale labels:

Greedy.dk
Priser:
Fra 199,- og opad pr. stk.

Greedy har et stort udvalg af t-shirts, tøj, sko og accessories bl.a. fra Ed Hardy, Playboy og Gio-Goi. De leverer til hele landet - absolut et kig værd, hvis du skal blinges op og moneterne er i orden.

Besøg Greedy her

StreetAmmo.dk
Priser: Fra 199,- og opad

StreetAmmo har et kæmpe udvalg af t-shirts (836 forskellige designs på nuværende tidspunkt) og en imponerende netbutik med et bredt udvalg af mærker og varer (Adidas, Pelle Pelle, Vans osv.) - udover t-shirts og andre tøjvarer er der også sko, skateboards og gear.

Besøg StreetAmmo her

ANNONCE
Del

Seneste nyt