Seks af de gode
Skal der investeres i nye grooming-produkter, er det måske disse nyheder, du har brug for.
1) Her er Lacostes seneste skud på stammen, hvor firmaet har fulgt op på deres bestsellers fra L.12. 12-serien. Duften er intens, men afslappet og med et friskt twist.
L.12.12 Noir fra Lacoste, eau de toilette, 100 ml. Pris: 560 kr.
2) Mild deo til den sarte. Serien Sensitive fra Yves Rocher Homme er beriget med ekstrakt fra favabønnen, der har en beroligende effekt på din hud. Duften er mild og behaglig - lige som en deodorant skal være.
Soft Deodorant fra Yves Rocher Homme Sensitive, 50 ml. Pris: 29 kr.
3) En forfriskende og energigivende bodywash med kølende effekt, der bl.a. skyldes tea tree-olie og menthol. At den desuden er pakket pænt ind, gør den bare lidt sjovere at bruge.
Euphorganics stimulating aromachology body wash fra Rostedt, 325 ml. Pris: 239 kr.
4) Opfrisk huden med denne ansigtscreme fra Yves Rocher. Alle produkter fra Fresh-serien er baseret på økologisk aloe vera, der fugter og beskytter din hud på bedste vis. Prisen er desuden overkommelig.
Anti Dryness Face Care fra Yves Rocher Homme Fraicheur, 50 ml. Pris: 79 kr.
5) Hvis du vasker hår hver dag, skal du have en mild shampoo som denne fra Philip Martin's. Den beroliger, plejer og beskytter dit hår, men styrker samtidig både hår og hovedbund.
24 Everyday Shampoo fra Philip Martin's, 250 ml. Pris: 219 kr.
6) Her har du en stylingcreme, der tilfører håret et stærkt hold og ekstra volume - perfekt til de blæsende dage. Den er blød og smidig at arbejde med, og den er 100 procent vandopløselig, hvilket gør den nem at vaske ud.
Extreme Hold Styling Creme fra D:fi voks, 150 g. Pris: 225 kr.