Magasinet M!

20 myter om sex

Betyder størrelsen noget? Kan hun virkelig genkende den på dine små hænder? M! svarer på sexmyter!



20 myter om sex

MYTE NR. 1: Det er ikke størrelsen, men gørelsen
FALSK: Der er tvivl om, hvor sand denne myte er, og sjovt nok er mændene på den ene side og kvinderne på den anden. De fleste mandlige læger mener, at alle størrelser passer til alle kvinder, mens en del kvindelige læger mener, at størrelsen har meget at sige, selvom fyren har forstand på teknikken. De fleste kan dog enes om, at det ikke er længden, men tykkelsen, der betyder noget. Er du ikke velsignet på dén led, kan du prøve at lave en skruende bevægelse, når du trænger ind i hende. Det vil hjælpe til at stimulere de indvendige vægge.

MYTE NR. 2: Oralsex er sikker sex
FALSK: Oralsex er stadig sex. I udveksler safter, hvilket betyder, at du eller hun kan blive smittet med en sexsygdom via sår eller små rifter i munden eller halsen.

MYTE NR. 3: Hun vil ikke være kærester, hvis I har sex på første date
FALSK: Hvorfor skulle hun ikke være interesseret i at beholde dig, når nu hun ikke engang kan holde fingrene væk den første aften? Hvis I passer sammen, har det sjældent noget at sige, om I hoppede i kanen den første aften eller venter, til I er blevet gift.

MYTE NR. 4: Mænd har oftere lyst til sex end kvinder
FALSK: Mænd og kvinders sexlyst kan se meget forskellig ud, for nogle gange har vi ikke lyst på samme tid - og nogle gange er tidspunktet mere velvalgt end andre. Men at mænd har oftere lyst til sex end kvinder, passer ikke. Begge køns sexlyst påvirkes af faktorer som søvn, mad, sundhed, stress, medicin, selvsikkerhed og et eventuelt forholds tilstand.

ANNONCE
20 myter om sex

MYTE NR. 5: Sæd har et lavt kalorieindhold
FALSK: Den undskyldning kan du ikke længere bruge til at overtale damen. Gennemsnitsladningen, der er omkring en teske, indeholder mellem 200 og 300 millioner sædceller, der mest består af frugtsukker (fructose) og enzymer. Totalmængden af kalorier er omkring fem og stammer også fra proteiner. Andre ting i sæden er vand, vitamin C og zink. Så i stedet for at fokusere på lavt kalorieindhold, kan du måske fortælle hende om de gode C-vitaminer, hun skyller ned? I hvert fald må du bilde hende noget andet ind, hvis hun skal lokkes.

MYTE NR. 6: Mænd tænker på sex hvert syvende sekund
FALSK: Faktisk indrømmer kun 23 %, at de fantaserer regelmæssigt. Men måske er resten bare for distraherede til at kigge på uret.

MYTE NR. 7: Sex i varmt vand dræber dine svømmere
SANDT: Varmen fra f.eks. et boblebad kan gøre temperaturen i dine testikler så høj, at noget af din sæd dør. Men det er heldigvis så lidt, at det ingen betydning har for en fremtidig æggejagt.

MYTE NR. 8: Du kan spise dig til velsmagende sæd
SANDT: Om din sæd nogensinde bliver velsmagende er et... ja, smagsspørgsmål. Men det, du spiser, har indflydelse på safterne. For eksempel vil hvidløg kunne sætte sig, mens asparges gør det bittert (og får dit tis til at lugte). Kaffe har også en negativ virkning på smagen, mens frugter som for eksempel ananas og jordbær vil gøre smagen mildere.

ANNONCE
20 myter om sex

MYTE NR. 9: Den gennemsnitlige erektion er 20 cm lang
FALSK: Ro på - tallet ligger snarere mellem 12,5 og 15 centimeter. Med mindre du er en hest.

MYTE NR. 10: Østers gør dig liderlig
FALSK: Der er ingen beviser for, at østers gør dig liderlig. Det samme gælder andre såkaldte afrodisiaka som mørk chokolade og jordbær. Der er dig selv, der gør dig liderlig. Der er muligvis tale om en placebo-effekt, men hvis det virker, så fint!

MYTE NR. 11: Du kan blive afhængig af internetporno
SANDT: Men risikoen er meget lav. Kun 1 % af alle, der ser internetporno, bliver afhængige. Bonus-info: 38 procent af de afhængige er gift.

MYTE NR. 12: Mænd topper som 18-årige - kvinder som 28-årige
SANDT: I hvert fald, når det handler om hormoner. Mænds testosteronniveau er på sit højeste, når de er 18 år gamle. Hos kvinder er koncentrationen af østrogen størst i midten af 20'erne. At peake hormonelt betyder dog ikke, at man samtidig er på sit seksuelle højdepunkt. Det varierer, så bare giv den gas.

ANNONCE
20 myter om sex

MYTE NR. 13: Store hænder/fødder/næse betyder stor ...
FALSK: Selvom det ville være smart at gennemskue størrelsen på denne måde, er der ingen sammenhæng. I så fald ville de fleste gamle mænd jo rende rundt med en babyarm i underbukserne.

MYTE NR. 14: Sorte mænd har større pikke end andre mænd
SANDT: En undersøgelse blandt asiatiske, kaukasiske og afrikanske mænd viser, at myten holder stik. De asiatiske mænd havde i gennemsnit 10-14 cm at gøre godt med, mens de kaukasiske lægger sig i midten med en længde på 15 cm. Det største klokkeværk sidder dog på afrikanerne - her måler det i gennemsnit 16,5-20 cm.

MYTE NR. 15: Kvinder kan ikke lide porno og beskidt sex
FALSK: Der er masser af kvinder, der ser porno. Men selvfølgelig er der også nogen, der ikke gør. Ligesom der findes kvinder, der ikke bryder sig om rosenblade spredt ud over lagenet eller lange måneskinsture. Alle kvinder er forskellige. Men nej, det er ikke kun mænd, der kan finde på at fantasere om én, de ser i bussen.

MYTE NR. 16: Du er mindre kræsen, når du er fuld
SANDT: Her taler vi altså om lækre damer, ikke rosenkål. I en britisk undersøgelse viste man 84 studerende de samme billeder af en gruppe unge af begge køn. De studerende, der inden eksperimentet havde bundet seks øl, syntes overordnet, at folk på billederne var kønnere. Samtidig var de også mere tilbøjelige til at synes om personer af eget køn, end de ædru testpersoner.

ANNONCE
20 myter om sex

MYTE NR. 17: Hvis du gør din kusine gravid, bliver barnet vanskabt
FALSK: Indavl er freaky, men det udmunder ikke nødvendigvis i freaks. En australsk undersøgelse viser, at størstedelen af de børn, der bliver født som et resultat af en lidt for vild fætter/kusine-fest, er sunde og raske.

MYTE NR. 18: Der findes en orgasmepille
SANDT: Du KAN faktisk bare stikke hende en pille, hvis du ikke selv gider give hende en orgasme. Ulempen er dog, at kun 5 %, der tager lykkepillen Clomipramine, får orgasme. De resterende 95 % oplever i stedet en række bivirkninger som vægtforøgelse, kvalme og (hos mænd) impotens. Derudover får de 5 %, som pillen virker for, kun orgasme, når de gaber(?). Velkommen til fremtiden.

MYTE NR. 19: Det er muligt at brække dit lem
SANDT: Av, av, den er god nok. Der er ingen knogle i din stådreng, men det er muligt at få det, der kaldes en penisfraktur. Det sker, hvis du på en eller anden måde får bøjet banditten, mens den er stiv - typisk under lidt for vild sex. Du får dog hverken krykker eller forbinding, når du tager på skadestuen efter denne ulykke. Den kræver nemlig operation for at undgå seksuel dysfunktion. Så pas på!

MYTE NR. 20: G-punktet findes ikke
FALSK: Der er mange spekulationer om g-punktets eksistens. Forskere er dog nået frem til, at det findes. Så der er altså ingen undskyldning for ikke at fortsætte jagten. G-punktet er et lille og erotisk følsomt område, som sidder på den øverste væg ud mod maven fem-syv cm fra åbningen. Det er opkaldt efter Ernst Grafenberg, en tysk fysiker, der i 1950'erne skrev en artikel om dette område, som svulmede op under sex. For at nå g-punktet fungerer det bedst, hvis hun sidder øverst, eller du tager hende bagfra. På grund af g-punktets placering mener man, at det er nemmest at nå, hvis mandens lem er kort. Nogle kvinder kan føle trang til at tisse, når g-punktet stimuleres. Det har noget at gøre med, at det sidder meget tæt på urinrøret.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce