Her er den bedste måde at give en kvinde orgasme
En stor sexundersøgelse afslører, hvordan du bedst kan give kvinden orgasme. Se det overraskende svar her.
En undersøgelse foretaget af National Survey of Sex and Behaviour i 2009 spurgte knap 2000 personer mellem 18 og 59 år om deres seneste seksuelle oplevelser.
Den viste, at der var stor forskel på, hvor mange mænd og kvinder der rent faktisk fik orgasme under den seksuelle akt. Hele 91 procent af mændene svarede, at de gjorde, mens kun 64 procent af kvinderne svarede ja til samme spørgsmål. Det på trods af at 85 procent af mændene svarede, at deres partner også fik orgasme.
Og kære venner, det må jo så betyde, at en del kvinder rent faktisk faker orgasmen - eller i hvert fald flere af de deltagende.
Studiet undersøgte også, hvilken form for sex personerne havde, og noterede, hvilke der oftest førte til orgasme.
Det har analysesiden Fivethirtyeight forvandlet til en uhyre nyttig graf, der viser, hvilke former for sex der er de mest nyttige, når det kommer til orgasme.
Mændenes data er ikke så interessante, da vi sgu kan komme 90 procent af tiden uanset hvilken form for sex. Men kvindernes derimod... Her er resultatet yderst overraskende.
94 procent af de kvinder, der fik orgasme, kom nemlig igennem? tadaaaa? analsex.
Men ro på, drenge. Grafen er ikke helt repræsentativ, for blot 31 af de kvinder, der svarede ja til at have fået orgasme, havde bagdørssex. Og hertil følger en hel del teorier.
Det kan være, at kvinder, der har analsex, er mere åbne omkring at prøve forskellige former for sex, hvilket kan gøre, at de er mere selvsikre i sengen. Det kan eksempelvis øge deres muligheder for at få orgasme oftere end andre.
Det kan også være, at analsexen er sket med mere forspil og opbygning, hvilket kan øge orgasmens effekt. Desuden er der også en mulighed for, at analsexen er blevet akkompagneret af stimulering af klitoris, hvilket højst sandsynligt er det, der har ført til orgasmen.
Ergo, der er en helvedes masse faktorer, som spiller ind.
Vil du derimod forfølge en lidt mere troværdig vej i forhold til at give din kvinde det ultimative klimaks, så følger der også en anden opsigtsvækkende statistik med studiet.
Kvinder er mere tilbøjelige til at få orgasme, jo flere forskellige former for seksuelle akter, hun har i løbet af hele seancen.
Derfor er det en god idé at mikse den almindelige missionærstilling med oralsex og andre sjove ting.
Mere end 89 procent af både kvinder og mænd, der prøvede fem forskellige forskellige ting af i løbet af den tid, de havde sex, fik orgasme.
Men husk på én ting: Alle er forskellige - især når det kommer til sex. Hvad der virker for en, virker måske ikke for en anden. Og analsex er en af de ting.