Magasinet M!

SEX-TØRKE

Her på redaktionen kender vi godt de dér perioder fuldstændig tørlagt for seksuel aktivitet. Men gør piger også det? Vi spurgte Womans læsere.

28 % AF PIGERNE VIL MAKS. GÅ EN MÅNED UDEN SEX
"Jeg er ofte blevet kaldt nymfoman af min nuværende flirt. Jeg kan simpelthen ikke gå mere end to uger uden sex!"
"Nu hvor jeg har en kæreste, er det en måned. Men hvis jeg ikke havde en kæreste, ville jeg godt kunne vente, til den rigtige dukkede op."
"Jeg kan ikke gå ud at dyrke sex med hvem som helst, bare fordi det er længe siden sidst. Selvfølgelig er det træls, hvis der går over en måned, men hvis jeg i løbet af den måned ikke har haft mulighed for sex med en fyr, der lever op til mine 'krav', vil jeg hellere undvære."
"Jeg er konstant liderlig!"
"Tre måneder er absolut maks. Jeg plejer gerne at bukke under og hooke op med en eller anden tilfældig ved de to måneder."
"Da kæresten slog op, gik der ni måneder, før jeg havde sex igen. Det var et engangsknald, hvilket jeg ellers aldrig havde troet, jeg ville gøre. Men det var virkeligt godt."

56 % AF PIGERNE ER MERE TILBØJELIGE TIL ENGANGSKNALD I 'TØRKEPERIODER'
"Helt bestemt! Det ville vel være en spændende oplevelse oveni."
"Hvis det er længe siden, jeg sidst havde sex, og jeg ikke har nogen partner, så er jeg helt klart mere tilbøjelig til det. Men jeg er meget kræsen, hvad angår, hvem jeg hopper i kanen med."
"Ja, hvis jeg ikke har været sammen med en i lang tid, og jeg har været vant til regelmæssig sex, så er det da nemt at tage et engangsknald."
"Hvis jeg var single og ikke havde fået noget i lang tid og så mødte en fyr, der virkede sød, kunne jeg godt være tilbøjelig til et engangsknald."
"Sex er altid sjovt, men det er sgu bare bedst med én, der ved, hvad man gerne vil have, og rent faktisk går op i, at det ikke kun er ham, der kommer."
"Det er en god måde at bekæmpe midlertidige tørker på."
"Hvis der er gået over en måned, er det svært ikke at lade sig friste, når man er i byen..."
"Uanset hvor lang tid der er gået siden sidst, foretrækker jeg sex med mig selv, hvis alternativet er de savlende, rødmossede, snøvlende og ikke mindst sygdomsbefængte mænd, der står tilbage, når lyset tændes i baren. Tørkeperioder er ikke nogen gyldig grund til at gå på kompromis med kvaliteten af sex, som unægteligt ofte skraber bunden ved engangsknald."

55 % MENER, AT SEX ER BEDRE OG VILDERE EFTER EN 'TØRKEPERIODE'
"Eftersom jeg har været i fast forhold i snart fire år, kan jeg da sige af erfaring, at når vi kun ses i weekenderne, så er det vildere end i ferierne, hvor vi har muligheden oftere."
"Det er klart, at man lettere bliver tændt, og at jeg kommer hurtigere, når der er gået lang tid. Jeg synes tit, det kan være med til at gøre forholdet spændende igen, hvis hverdagen er kravlet ind under huden på én. Så skal man bare vente lidt ekstra tid med at have sex, og når man endelig har det igen, bliver man som nyforelsket."
"Når der er gået et stykke tid, er jeg helt ustyrlig. Jeg er ved at sprænges, og så må det gerne være flere knald på et døgn."
"Hvis der er gået lang tid, siden jeg sidst fik sex, bliver jeg helt dyrisk og kan nærmest finde på at flå tøjet af både mig selv og min partner."
"Man nyder det lidt mere. Jeg kommer nok hurtigere, og det hele er bare lidt bedre, hvis der er gået lang tid. Og for mig er en uge lang tid."

ANNONCE
Del

Seneste nyt