Magasinet M!

Sex ved termin kan sætte fødslen igang - og tre andre myter om graviditet og fødsel

Op til termin skal det være for nydelse, og ikke for ydelse

I samarbejde med en lang række fageksperter har FADL´s Forlaget de seneste ti år udgivet 10 bøger med 100 myter om forskellige store og små emner i hverdagen. I den nyeste bog, 100 myter om alt mellem himmel og jord, sorteres vrøvl fra virkelighed, og dækker alle de emner man kommer til at snakke om til næste familiefest eller julefrokost - og du får nu chancen for at brillere. 

Denne gang er der fokus på graviditet og fødsel. 

Gravide spiser mærkelige ting fordi kroppen tvinger dem til det

Grunden til, at gravide får sære spisevaner, vides ikke. Der kan altså ikke påvises en sammenhæng mellem graviditet og særlige spisevaner. 

Men, måske påvirker hormonændringerne under graviditet kvindens lugtesans, så maden opleves anderledes, og ganen derfor får nye præferencer? Men ændring af spisevaner kan også skyldes, at nogle giver lidt mere gas under graviditet, for man bliver jo alligevel kæmpestor, så det gør ikke den store forskel om man spiser den marsbar, eller de syltede agurker som lige stod forrest i køleskabet. 

Men, myten må siges at være usand, da det indtil videre, trods ihærdige forsøg, ikke har været muligt at få belyst, hvad der er med gravide og sære spisevaner. 

ANNONCE
Foto: pexels.com - Sex ved termin kan sætte fødslen igang - og tre andre myter om graviditet og fødsel Foto: pexels.com

Chokolade og jordbær er forbudt ved amning

Denne myte er meget gammel, og vedholdende. Førhen mente man, at moderen skulle spise en sund og varieret kost, for at give de rigtige vitaminer etc. videre til barnet igennem amning. Men, der er altså ingen dokumentation for, at der er noget, som ammende kvinder ikke må spise.

Tværtimod, gælder det faktisk om at spise både sundt og varieret under graviditet og amning, for at forstærke barnets smagsløg, og gøre dem mindre kræsne. 

At der som udgangspunkt ikke er noget, man som ammende skal holde sig fra, betyder ikke, at man ikke kan få et barn, der reagerer med uro, mavekneb eller lignende på enkelte fødevarer. 

Udgangspunktet må være, at man som ammende spiser af hjertets lyst. 

Gravide må ikke tømme kattebakker

Alle gravide har helt sikkert hørt denne myte, og mange er i tvivl om, hvorvidt den er rigtig eller ej. Men en ting er sikkert, som gravid skal man tage sig i agt for kattebakker, og katteafføring. 

I kattens tarmsystem kan der være en lille parasit, som udskilles med afføringen, og hvis kattebakken får lov at stå i nogle dage, så kan parasitten overføres fra kattebakken til moderen, og fra moderen til fostret, som kan blive meget syg. 

Derfor, er det vigtigt at slå fast, at dette ikke er en myte. Som gravid er du altså undtaget fra at tømme kattebakken - med videnskabeligt bevis for, at det kan skade både dig og barnet. 

ANNONCE
Foto: pexels.com - Sex ved termin kan sætte fødslen igang - og tre andre myter om graviditet og fødsel Foto: pexels.com

Sex ved termin kan sætte en fødsel i gang

Syv dage over terminen, 20 kg oven i den vanlige kampvægt, væske i kroppen, åreknuder og luft i maven. Lad os en gang for alle få undersøgt denne myte - selvfølgelig for at undersøge, om det er besværet værd.

Når sex ifølge myten kan sætte en fødsel igang, kan der være flere virkningsmekanismer, der influerer.

Den ene omhandler sædens indhold af en hormonlignende substans, der skulle kunne modne det nederste segment af livmoderen, og derved sætte en fødsel igang. 

En anden mekanisme bag kunne være den fysiske stimulation af det nedre segment af livmoderen. 

En tredje mekanisme kan skyldes en frigivelse af kærlighedshormonet, oxytocin, som følge af orgasme eller ved fysisk nærhed med et menneske, man elsker. 

Der er lavet flere studier, der har forsøgt at påvise, om én af de nævnte tre mulige virkningsmekanismer kan sætte en fødsel igang ved termingen. Det er simpelthen ikke muligt at bevise. Det man har kunnet se er, at flere fødsler er gået igang inden for et døgn efter samleje ved terminen.

Men, alt i alt, sex kan måske give det allersidste puf i retning af en fødsel, der måske alligevel var på nippet til at gå igang. Så venner, sex skal primært være for nydelse og ikke for ydelse ved termin. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce