Sexhistorie: Den knapt så vellykkede trekant
En trekant er ikke aldrig drengedrømmen!
Denne historie er trykt i M!-magasinet nr. 195.
Rasmus troede, at han havde skudt papegøjen, da han fik to piger med hjem. Det gik ikke så godt.
Kære M!,
Jeg har faktisk gået og gemt denne historie, for jeg vidste ikke, om den var for flov til, at andre end mine nærmeste venner skulle vide det, men taget i betragtning af, hvor underholdende jeg finder den, kan jeg jo nærmest ikke tillade mig ikke at denne den.
Nå… jeg var i byen med nogle venner. De i sig selv var der jo ikke noget besynderligt i, for byture er jo mere normen end undtagelsen for mit vedkommende. Men selve byturen skulle udvikle sig til noget mere og noget vildere, end jeg nogensinde havde prøvet før. Den startede ellers helt normalt.
Jeg mødtes med fire af mine venner på vores stamværtshus for at rafle et par timer, inden vi skulle ud og se, om vi kunne finde nogle friske piger i byen. Vi fik ret hurtigt en ordentlig brandert på - sådan er det jo, når man begynder at spille terninger om shots. Så efter en hurtig shawarma rykkede vi af sted mod en af de mest populære klubber i byen.
Der var proppet.
Stedet holdt åbenbart en eller anden promotion, hvor piger kom gratis, så det var rimelig meget et tag-selv-bord af unge skønheder, der kastede drinks indenbords - fantastisk!
Jeg faldt hurtigt i snak med to piger, der var i byen for at besøge en af deres veninder. Veninden havde dog glemt alt om sit følge, da hun listede af sted tidligere på aftenen med en fyr, så nu var det bare de to, der var i byen. Veninden havde dog været flink til at give dem en nøgle, så de var ikke helt på herrens mark.
De var umådeligt søde og vi endte med at falde så godt i hak, at jeg fik dem med hjem. Jeg havde faktisk ikke på det her tidspunkt nogen forventning om, at det ville ende med en trekant, for de virkede mere uskyldige end vilde.
Det ændrede sig dog, da vi kom ind i taxaen. De begyndte at kysse både mig og med hinanden, og jeg fik vist råbt til taxamanden, at han godt måtte skynde sig pænt meget. Jeg fik låst døren op - hvilket var en bedrift i sig selv, taget i betragtning hvor fuld og liderlig, jeg efterhånden var, og vi hoppede lystige ind i soveværelset.
Alle mine forventninger om deres uskyldighed blev hurtigt gjort endnu mere til skamme, og de var friske på det meste. Jeg tog den ene bagfra, mens hun slikkede sin veninde, og jeg tog ivrigt billeder med mit indre kamera til mit fremtidige onanibibliotek.
På et tidspunkt fandt pigerne håndjernene frem, som de spændte mig fast med.
Her skal jeg lige tilføje, at jeg stadig var meget fuld, så det nærmest utænkelige skete: Jeg brækkede mig udover den ene pige, mens hun red mig. Hun blev så chokeret, at hun gav mig en lussing og løb ud af værelset.
Den anden pige skyndte sig at tage sit tøj fra gulvet og løbe efter sin veninde.
Jeg hører dem rumstere ude på toilettet og derefter råbte den ene: "AD, hvor er du ulækker, vi går!”
Og så smækkede døren. Jeg ved ikke, om de havde glemt, at jeg lå i håndjern, eller om de syntes, det var en passende straf, at jeg skulle ligge fastspændt i mit eget bræk - men faktum er i hvert fald, at jeg blev nødt til at blive liggende, splitternøgen, indtil næste eftermiddag, da min bofælle kom hjem og kunne låse mig fri, mens han var ved at - ja, brække sig af grin.
Det er efterhånden nogle år siden, men sjovt nok er det en af de historier, som tit bliver bragt på bane, når vi lister på et værtshus eller deslige. Heldigvis har mine venner været søde nok til ikke at fortælle den til min nuværende kæreste.