Magasinet M!

Sharknado 6 er på vej og bliver den sidste i franchisen

Klar til at se de flyvende hajer en sidste gang?

Af en eller anden mærkværdig årsag, så har en instruktør og manuskriptforfatter haft følgende samtale:

"Hmm, jeg vil gerne lave en film, hvor vi har katastrofer, rovdyr, b-skuespillere og fuldstændigt ligegyldigt plot!"

"Say no more - her er manuskriptet!".

Og sådan blev Sharknado til - true story.

Anyways, af en eller anden grund så blev Sharknado en stor succes - og alene da tv-selskabet SyFy fik Tara Reid til at få en ledende rolle i 2013, så var der allerede flere millioner klar til at se projektet. Det blev til en kultfranchise, der egentlig var så ringe, at den blev lidt god alligevel.

Og det har så resulteret i, at vi nu er nået til den SJETTE film i franchisen - men nu melder SyFy også, at det har nået sin ende. Selskabet ønsker at søge nye veje i deres projekter, og hvis du spørger os, så er Sharknado nok heller ikke det bedste at have på CV'et, hvis man ønsker at blive taget seriøst i fremtiden.

Sidste film rammer til august og involverer tidsrejser - som om konceptet ikke var vanvittigt nok i forvejen..

ANNONCE
Del

Seneste nyt