Silent Hill-instruktør trods trusler og had: “Jeg vil tilbage til Silent Hill”

Hvis du troede det var nok at lave en gyserfilm baseret på en kultspilserie, så tænk igen. Christophe Gans, manden bag Return to Silent Hill, har ikke bare fået blandede anmeldelser med på vejen – han har også modtaget dødstrusler fra vrede fans. Men på trods af det, er han stadig klar på at lave endnu en film i det dystre univers.

Gyset der splitter fansene

Gans er ikke ny i Silent Hill-lejren. Han lavede også filmen fra 2006, der i sin tid forsøgte at genskabe stemningen fra de første spil. Men det er ikke let at ramme den perfekte balance mellem fanservice og filmisk frihed, og Return to Silent Hill har også fået hug. IGN kvitterede fx med 5/10 og kaldte filmen “ikke helt uden meritter,” men ikke noget, der kan hamle op med kildematerialet.

Alligevel virker Gans urystelig. I et interview med Variety afslører han, at han brugte et år på at designe, storyboarde og forberede alt. Filmen blev optaget over 50 dage, fordelt på 67 forskellige set, og han beskriver sig selv som “besat af detaljer.”

“Jeg vil tilbage til Silent Hill”

Trods modstanden, og selvom han indrømmer, at han måtte kæmpe for at overbevise ikke-spillere om vigtigheden af visse scener og symbolik, er Gans stadig draget af universet. Han har sågar antydet, at Silent Hill: The Room kunne være næste kapitel, han kaster sig over. “Silent Hill er ikke bare et spil,” siger han. “Det er moderne kunst.”

Han ser tydeligvis noget i det her dystre, tågede univers, som gør det værd at vende tilbage til – og han mener selv, at han har fat i noget. “Mange synes, jeg gør det ret godt,” siger han med et glimt i øjet.

Universet bag: Silent Hill som følelse, ikke plot

Silent Hill er ikke som andre gyserfranchises. Det handler ikke kun om chok og monstre, men om en konstant følelse af ubehag, skam og indre dæmoner. Spilserien, særligt Silent Hill 2, er kendt for sin psykologiske dybde og symbolske mareridt. Det er svært at oversætte til film, og måske netop derfor bliver fans så vrede, når noget føles forkert.

Men det er også netop derfor, det stadig er spændende at se, hvad en besat instruktør som Gans kan finde på næste gang. Måske er Return to Silent Hill ikke det mesterværk, nogen havde håbet på. Men det kan være brik nummer to i noget, der ender med at give gysere på film et nyt sprog.