Simone er Ugens Instababe: Til sidst overgav vi os og måtte kysse deres fødder
Hun er medicinstuderende, bor i Odense og så sammenligner hun den første date med en akavet jobsamtale
Navn: Simone Bylund
Beskæftigelse: Medicinstuderende
Alder: 23 år
Civilstatus: I et forhold
Bopæl: Roskilde
Særlige kendetegn: Enten finder du mig i træningstøj eller i kjole, har en svaghed for bland selv slik, mit store krøllede hår og mine fregner
Instagram: stbylund
Kender du en sød, dansk pige over 18, som skal være vores næste Instababe? Det kan være din veninde, din kæreste, dig selv eller blot en, du har lagt mærke til på Instagram, så send en besked til os på Facebook, Instagram eller send en mail til kommunikationsmedarbejder, Simone Klindt, på [email protected].
Simone laver takeover hele dagen på M!s Snapchat, megetmerem. Hop ind og følg med!
Vi har valgt dig som Ugens Instababe, hvordan føles det?
Det lyder som en kæmpe kliché, men det er et kæmpe kompliment! At være i selskab med så smukke kvinder, kan man kun blive smigret over.
Kan du fortælle os en ting om dig selv, som man ikke lige forventer?
Det kommer ofte bag på folk, når jeg fortæller, at jeg læser medicin. I første omgang misforstår de, og tror jeg læser til sygeplejerske. Jeg har den dybeste respekt for landets sygeplejersker, men jeg retter gerne folk og fortæller, at min uddannelse tager liiiiidt længere
Vis dette opslag på InstagramMandag kalder på et #tb til Bangkok?? når jeg ser alle andre på ferie ??
Et opslag delt af SIMONE BYLUND (@stbylund) den
Hvor går din næste rejse hen?
PARIS!
Hvad er det bedste du ved, og hvad er det værste?
Jeg elsker at sove længe, og når folk gider lave lækker mad til mig.
Til gengæld hader jeg at lave mad. Men det værste jeg ved er helt klart folk, der behandler mine nærmeste dårligt! Jeg bliver tusind gange mere vred, hvis du træder på min veninde, end hvis du træder på mig.
Hvad er din yndlings TV-serie, og hvorfor?
Jeg genser altid Friends og New Girl. Men, lige nu er jeg ved at se GOT forfra, så jeg er klar til sidste sæson. Kan slet ikke vente til præmieren!
Hvis man skal invitere dig på en date, hvad skal man så lave?
Så skal vi helt klart ud og lave noget! At sidde overfor hinanden første gang, føles mere som en akavet jobsamtale. Lad os lave noget spændende, sjovt eller nyt!
Vis dette opslag på InstagramDrømmer mig tilbage til ferie og spa ??????
Et opslag delt af SIMONE BYLUND (@stbylund) den
Hvad er den sjoveste kommentar, du har fået?
Jeg har både fået at vide, at jeg lignede Angelina Jolie, Rihanna og en fra Spanien. Jeg ser desværre ikke sammenligningen, men det har alle gange reddet min aften.
Hvad gør en mand sexet?
Når han er selvsikker. Når jeg kan se, han gør noget ud af, at passe på sig selv. Når han giver modspil, og når han har et skævt smil.
Hvad er det vigtigste, du har lært om mænd?
Det kan godt være, de ikke snakker lige så meget om følelser som os kvinder. Men, det betyder ikke, at de føler mindre. Tror vi kvinder skal være bedre til at spørge dem. For de fortæller det sjældent af sig selv, hvis de går inde med noget.
Hvad er din vildeste sexoplevelse?
Min kæreste lavede engang en “skattejagt” rundt i hele huset til mig. Mere får i ikke!
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af SIMONE BYLUND (@stbylund) den
Hvad er du god til?
Jeg er super god til at være omsorgsfuld og yde omsorg. Jeg gør det i mit job hver dag, og jeg elsker det.
Er du heldig at finde mig i byen, kan jeg love at jeg også kan fyre op for festen og dansegulvet!
Fortsæt sætningen: "Jeg har aldrig..."
Jeg har aldrig nøgenbadet. Jeg fik aldrig gjort det som student, så jeg har det stadig til gode idag, fire år efter.
Fortæl om din vådeste bytur
Puha, det må nok have været på Roskilde festival for nogle år siden. Her spillede en veninde og jeg ølbowling med hendes daværende kærestes venner. Det gik helt galt. De spillede med nogle forfærdelige regler, og vi endte med at være badet i øl og meget meget fulde, før vi endelig overgav os og måtte kysse deres fødder.