Magasinet M!

Skal du ha' den nye iPhone? Så læs lige det her først

Denne forfatters personlige erfaringer med iPhone 5 giver dig en lille indikation om, hvad du kan forvente. På godt og ondt.

 

Apple - Det virker bare hver gang. Eller gør det?

Den første sætning har mange Apple-brugere gang på gang proklameret overfor omverdenen og på den måde fået omvendt millioner af brugere til at bruge Apples uden tvivl lækre produkter. Denne forfatter er en af dem, der har været ovenud begejstret for især Apples iOS-devices. Herunder iPhone i særdeleshed. Men her på det seneste, er min bedste ven, min sorte iphone 5, desværre begyndt at svigte mig.

 

ANNONCE
wiki - Skal du ha' den nye iPhone? Så læs lige det her først wiki

Slitage i kanten. Foto @ wiki

Voldsom slitage

Det hele begynder, da jeg blot få dage efter at have taget min elskede telefon i brug opdager slitage i "lakken". Kan det virkelig passe, når man nu har smidt cirka 6.200 kr. efter sin telefon? Så er det vel ikke for meget at forlange, at den stadig ser ny ud efter et par dage - især nu hvor jeg havde passet så hysterisk godt på den. Men det skulle desværre blot vise sig at være begyndelsen på mine problemer med iPhone 5.

 

ANNONCE
extremetech - Skal du ha' den nye iPhone? Så læs lige det her først extremetech

Foto @ Extremetech

 

Defekt power- OG homeknap

Efter et par måneder opdager jeg nemlig, at powerknappen begynder at drille. Så meget, at de rare folk i 3-butikken på Strøget i København ikke ser nogen anden udvej end at ombytte den til en ny. Yay, tænker jeg, nu har jeg endelig fået en ny telefon, der ser ny ud. Og det gjorde den -  i et par dage. For som det var tilfældet med min første iPhone begynder den anden også hurtigt at vise tegn på slid i legeringen. Ikke nok med det, er homeknappen blevet sløv i optrækket. Det betyder, at den kræver 3 - 4 tryk om morgenen, før den reagerer. Ret irriterende.

 

Problemer med raslen og Bluetooth 

Ud over mine egne problemer med iPhone 5 har en kollega på Benjamin Media ligeledes oplevet bøvl med sin iPhone 5. Han fik den ombyttet, da han ikke kunne aktivere sin Bluetooth og derudover var træt af, at hans telefon raslede. Jep, den raslede, når man rystede den.

 

Så står du derude og overvejer at smide +6.000kr. efter den nye iPhone 5S, så håber jeg for dig, at Apple har taget sig gevaldigt sammen. Der er ingen tvivl om, at det er en lækker, lækker telefon, der allerede har taget anmelderne verden over med storm. Men fejlene, der har forfulgt dens forgænger, iPhone 5, har simpelthen været for mange og for voldsomme. Det er bare ikke godt nok, når man køber en telefon til de penge.

 

 

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt