Skrækindjagende The Walking Dead-attraktion åbner i forlystelsespark
Det her tager 'det klassiske spøgelseshus' til nye højder.
Nu får du chancen for at opleve, det tætteste du kommer på at medvirke i AMCs successerie The Walking Dead. I hvert fald, hvis du tager over på den anden side af Atlanten. Her åbner der nemlig en The Walking Dead-attraktion i forlystelsesparken Universal Studios Hollywood. Faktisk er der gode nyheder, hvis du allerede har bestilt sommerferien til Californien. Attraktionen åbner nemlig d. 4. juli, hvis alt forløber planmæssigt.
Det skriver sitet Highsnobiety.
At dømme ud fra bag-om-kameraet-videoen ovenover bliver det en sand rædselsoplevelse. Producer og instruktør Greg Nicotero fortæller nemlig, at de kommer til at bruge mange af de teknikker, rekvisitter og 'walkers', som de også har brugt i serien, der har kørt de sidste seks år. Det post-apokalyptiske univers bliver altså i dén grad vakt til live, og vi er sikre på, at Spøgelsestoget på Bakken kommer til blegne i forhold til det her. Gyyyyyys!