Film

Skuespiller misser chancen: Takkede nej til at overtage stor Marvel-rolle

Arvtageren fra Kang.

Skuespiller misser chancen: Takkede nej til at overtage stor Marvel-rolle
Foto: Pexels
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen I dag kl. 11:50

MCU’s fremtid har været genstand for spekulationer, siden Jonathan Majors blev fyret fra rollen som Kang på grund af sine juridiske problemer. Men nu viser det sig, at en anden anerkendt skuespiller blev overvejet til rollen – og sagde nej tak.

Læs også: Sådan undgår du ‘avalanching’-fælden i din datingstrategi

Den Oscar-nominerede Colman Domingo har netop afsløret, at han var i samtaler med Marvel, men bevidst fravalgte at overtage rollen som Kang the Conqueror.

Marvel droppede Kang – og Domingo afviste rollen

Da Jonathan Majors i december 2023 blev kendt skyldig i to anklagepunkter for overfald og chikane, valgte Marvel at afbryde samarbejdet med ham. Det efterlod en enorm usikkerhed omkring Kang, der ellers var udset til at være MCU’s næste store superskurk efter Thanos.

Spekulationerne gik på, om Marvel ville recaste Kang eller helt ændre kurs – og det sidste blev tilfældet. Avengers: The Kang Dynasty blev omdøbt til Avengers: Doomsday, og Dr. Doom forventes nu at tage skurkerollen i fremtidige film.

Men inden Marvel traf denne beslutning, florerede rygter om, hvem der kunne tage over som Kang. Colman Domingo var et af de navne, der ofte blev nævnt – men han var aldrig selv interesseret.

I podcasten Happy Sad Confused fortæller Domingo:

“Da jeg så mit navn blive nævnt i pressen og på Twitter, tænkte jeg: ‘Vent et øjeblik. Er det her sandt? Er jeg i spil til at blive Kang?’”

Han blev så nysgerrig, at han kontaktede sit eget team:

“Jeg ringede til mit hold og spurgte: ‘Holder I møder, jeg ikke kender til?’ De sagde nej. ‘Er I hemmelighedsfulde eller hvad?’ Det var de ikke.”

Men eftersom Domingo allerede var i dialog med Marvel om en rolle, besluttede han sig for selv at tage kontakt.

Vil ikke overtage en rolle – vil skabe sin egen

Efter en samtale med Marvel-bosserne blev det tydeligt, at Domingo ikke ønskede at tage over for Majors i rollen som Kang.

“Jeg går meget op i energi. Jeg vil lave ting, der giver mening og føles rigtigt. Jeg vil have, at en rolle er min – noget jeg udvikler fra bunden. Noget føltes ikke rigtigt ved at skulle erstatte nogen.”

Dermed er det nu officielt, at Kang er lagt på hylden, og Colman Domingo ikke bliver en del af den oprindelige plan.

Domingo stadig i dialog med Marvel

Selvom Kang ikke bliver en realitet for Domingo, afslører han, at han stadig er i kontakt med Marvel om en potentiel rolle i fremtiden.

Hvilken karakter han kunne spille, er stadig uvist, men med hans stærke skuespillerpræstationer i film som Rustin og Sing Sing, er han uden tvivl et stort navn, Marvel gerne vil have fat i.

Marvels ‘Thunderbolts’ titel kan være vildledende – gemmer filmen på en større afsløring?

Læs også: Marvels ‘Thunderbolts’ titel kan være vildledende – gemmer filmen på en større afsløring?

Prime Video bekræfter sæson 3 af Ringenes Herre: Magtringene – produktionen er i gang

Læs også: Prime Video bekræfter sæson 3 af Ringenes Herre: Magtringene – produktionen er i gang