Viralt

Slut med gætterier: Det står W og C for i W.C

Vi bruger det hver eneste dag. Nogle af os bruger endda timer derude med telefonen i hånden. Men de færreste aner faktisk, hvad bogstaverne på døren egentlig dækker over. Er du en af dem, der bare har gættet dig frem? Her er svaret.

Badeværelse, lokum, tønden eller porcelænstronen. Kært barn har mange navne, men det mest brugte i Danmark er uden tvivl “WC”.

Men selvom vi har sagt det, siden vi smed bleen, er det de færreste, der har styr på deres sanitære etymologi.

Vandskabet kalder

Hvis du troede, det stod for noget fancy på latin, må vi skuffe dig.

Forkortelsen stammer fra England og er faktisk ret ligetil. WC står for Water Closet.

Direkte oversat betyder det ”vandskab”.

Navnet opstod i gamle dage, hvor toilettet bogstaveligt talt var et lillebitte rum (et skab), der som noget helt nyt var udstyret med vandskyl i stedet for den klassiske spand eller det dybe hul i jorden.

Så næste gang du rejser dig fra bordet og annoncerer, at du skal ud og besøge “vandskabet”, ved du nu præcis, hvorfor det hedder, som det gør.