Små klamme bæster fra Helvede
7 gode grunde til at slå på dem, der er mindre end sig selv
Først den gode besked: Den lever ikke i Danmark. Så den dårlige: Det kunne den egentlig godt, hvis den gad, men det gider den bare ikke. For tarantel-hvepsen lever af at fange små edderkopper, og den slags er der mest kød på i f.eks. Sydamerika.
Da edderkopper ofte er nogle hårdføre sataner, er tarantel-hvepsen udstyret med verdens eftersigende mest voldsomme brod, og de mennesker der er blevet stukket af den, beskriver bl.a. stikket som "En tre minutters lang, krampende, intensiv smerte, der fuldstændig ødelægger din evne til at gøre noget som helst - måske lige andet end at skrige"...
Den går under mange navne - candiru-ålen, candiru-fisken eller bare "den sydamerikanske snyltemalle". For lethedens skyld kalder vi den bare "Dit værste mareridt".
Den lille ormelignede tingest lever i Amazon-floden, hvor den bruger sin tid på at finde en vej ind i andre dyr, så den trygt og varmt kan æde sig stor indefra. Nå ja, og ind imellem går det også ud over mennesker, der f.eks. bader i floden, og kommer hjem med en lille ål i urinrøret, tårekanalen eller hvor der nu ellers er en vej ind.
Candiruen er udstyret med en slags modhagere, og kan derfor kun fjernes ved en operation - med mindre man er heldig, at den dør af sig selv, og derfor f.eks. kan tisses ud. Under alle omstændigheder skal det hele helst gå stærkt - den lille satan er nemlig kun et par centimeter lang, når den svømmer rundt i vandet, men kan blive op til 40...
Se, nu er den influenza, der har plaget dig, pludselig ikke så slem mere, vel?
Nåh, sikke en sød, lille frø - næh, egentlig ikke.
Nå, men... sikke et fint lille navn, den har, så da? Nej, heller ikke.
Dart-frøen, eller pile-frøen, har nemlig fået sit navn fra den engelske betegnelse for pusterørspile, "blowdarts". Såmænd, fordi de indfødte i den sydamerikanske regnskov i gamle dage brugte giften fra den til at smøre på spidsen af deres pile. En frø indeholder nok gift til at dræbe 20-30 voksne mennesker.
Paraponera, kalder de lokale i Paraguays regnskov den, men ligegyldigt om den hedder det ene eller det andet, så er det i hvert fald en lille satan.
Kugle-myren bider både mennesker og andre dyr, og dens bid skulle være noget af det mest smertefulde i verden. I en stor smerte.undersøgelse, lavet på et amerikansk universitet for få år siden, interviewede man tusindevis af mennesker, der havde været udsat for lidt af hvert, bl.a. bid fra myren her. Biddet scorede 9,5 ud af 10 på smerteskalaen, og overgik bl.a. at blive skudt i maven!
Biddet er ikke dødeligt for mennesker - til gengæld varer smerten op til 24 timer...
"Hov", tænker du, og skal lige til at skrive en vred kommentar om, at "myrerslugeren da ikke er et lille dyr". Og det har du for så vidt ret i.
Men dens BABYER - de er små. Og mindst ligeså skræmmende at komme i nærheden af, selvom de bestemt ser søde ud.
Selvom myreslugerens primære våben er dens lange snabel, så er den blandt mennesker nemlig mere frygtet for dens kløer, og ikke mindst evnerne til at bruge dem. En voksen myresluger kan rive en mand fra hinanden med de bare næver, og det siges at selv nærmest nyfødte myreslugere har sprættet menneskestruber op med sine skrape poter.
Kuglefiskens gift anses for at være verdens mest dødbringende, naturlige giftstof, og derfor er det meget rart, at den til daglig lever langt under vand. I Asien, især Japan, er det dog anset som en delikatesse at spise kødet fra fiksen, hvilket hvert går er anledning til flere dødsfald - giften sidder ganske vist i bestemte kirtler, men forkert slagtning får den ofte til at sive ud i resten af dyret.
I flere tilfælde er folk døde eller har været tæt på at dø, blot ved at røre ved skindet fra en død kuglefisk.
GIla-øglens gift er, næst efter kuglefiskens, den måske mest dødbringende i verden. Og hvad mere fascinerede er: Hvis du ikke har noget bedre at tage dig til, så kan du se den i aktion, hvis du lige googler lidt, når du er færdig med at leve her. Gila-øglen lever nemlig i bl.a. USA; og derfor er nettet rig på billeder, hvor den lille, ofte kun 30 centimeter lange starut, tager kampen om mod egern, desmerdyr og sågar ræve. Og vinder.
