Magasinet M!

Smartphone-producenten OnePlus har lige afsløret et mekanisk keyboard?!

Vil OnePlus til at lave gaming-grej?

Smartphone-producenten OnePlus, har netop afsløret deres nye OnePlus 11 Android-mobil, under en global produktlancering, men det var ikke nok. Virksomheden har hidtil gjort sig i smartphone og nærliggende tilbehør som earbuds og smartwatches, men nu er der altså blevet udvidet med både en tablet - og måske mest uden for kategori: Et mekanisk tastatur udviklet til PC og Mac-brug. 

OnePlus har gennem tiden slået sig på at levere flagskibs-performance til en hæderlig pris, og over de sidste par år er de gået benhårdt efter mobile gamere og generel gamer-kultur, med blandt andet end smartphone i Pacman special edition, så selvom keyboardet kommer ind fra sidelinjen, er det måske ikke helt ud af det blå. 

ANNONCE
OnePlus Featuring Keyboard 81 Pro - Smartphone-producenten OnePlus har lige afsløret et mekanisk keyboard?! OnePlus Featuring Keyboard 81 Pro

Det mekaniske keyboard fra OnePlus hedder OnePlus Featuring Keyboard 81 Pro - et mekanisk keyboard med en ny type taster, der efter sigende skulle give den ultimative komfort, holdbarhed og funktionalitet, mens man hamrer løs på tasterne. 

Keyboardet ser i vores optik ret lækkert ud - det er sammensat af en række keys i grå nuancer, med et par detaljer i "oneplus"-rød og en programmerbar drejeknap i transparent look. Og så er knapperne er pakket ind i et fedt aluminiumskabinet. 

ANNONCE
OnePlus Featuring Keyboard 81 Pro - Smartphone-producenten OnePlus har lige afsløret et mekanisk keyboard?! OnePlus Featuring Keyboard 81 Pro

Keyboardet er udviklet i samarbejde med keyboard-producenten Keychron, og en del af funktionerne er udtænkt af OnePlus i samarbejde med udvalgte brugere (OnePlus Community) - udviklet til at være noget så uopnåeligt som 'det perfekte keyboard'. 

Funktionerne lyder dog interessante - det skal efter sigende kunne fungere perfekt med både Mac, Windows og Android styresystemer. 

Det er muligt at programmere alt på keyboardet og selvfølgelig kan knapperne udskiftes efter velbefindende - og ja - der er RGB-lyseffekter. 

Det nye keyboard fra OnePlus lader til at være en del af en ny "OnePlus Featuring"-produktkategori, og det tyder på at der i fremtiden dukker andre "random" produkter op fra OnePlus-lejren.

Hvor meget man skal slppe for sådan et tastatur - og om det kommer med ÆØÅ-knapper, vil snart vise sig - OnePlus lancerer keyboardet i April 2023.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce