Smid drukken op på højeste niveau
1. juledag er den perfekte anledning til at fyre en kæmpe kæp i øret, og Mandesager.dk har fundet 6 seje gadgets, der hjælper dig godt på vej.
Du ved, det er seriøst, når der kommer en ølbong på banen. Og du ved, det er sindssygt, når The Knockout kommer på banen. Den kreative druk-opfindelse suger bostaveligt talt øllen ud ad flasken, så alle kan kværne en bajer på et par sekunder, men The Knockout skruer lige en ekstra tand op for galskaben ved at tilføre røg. Det er en hård cocktail.
Enhver mand fortjener en god siddeplads, og det bliver ikke meget bedre end Glenlivet Nadurra Dram Chair. Det er en klasse-stol. Her får du nemlig et håndlavet mesterværk af kobber, læder og det samme egetræ, Glenlivet bruger til at lagre deres whisky, hvor armlænene er forsynede med holdere til en god flaske whisky og et glas til at nyde de fine dråber. For pokker, hvor ser den lækker ud.
Musik og druk er gode nok hver for sig, men i fællesskab er det noget af det bedste, der findes. Og det er lige præcis, hvad Dubstein leverer. Altså i en samlet pakke. Kruset er nemlig liret med en indbygget Bluetooth-højtaler, så du kan sende trådløse toner fra mobilen direkte til dine drikkevarer, og der er desuden en mikrofon, hvis du samtidig vil klare dine opkald, mens du lægger nakken tilbage.
Hvis du foretrækker whiskey on the rocks, men hader at fortynde de fine dråber med vand fra smeltende isterninger, findes der flere snedige metoder til at reducere problemet. Og Whiskey Wedge er en af de smartere løsninger, der bruger fysikkens love til at holde din whiskey kold. Sættet består af et glas med en silikoneform, som du fylder med vand og smider en tur i fryseren, hvor formen sørger for at skabe en gletsjer af is, der smelter meget langsommere end terningerne, fordi der simpelthen er en mindre kontaktflade med væsken. Smart, og så ser det samtidig køligt ud.
Når der skal fuld knald på en stilet omgang druk, skal der også fuld knald på serveringen, og den klarer du i overlegen stil med Sir Jack's Stag Horn Whiskey Flight. Jeps, her ville kvinder nok fyre glassene på en bakke, men mandfolk ordner det med et speciallavet kronhjortegevir. Mesterværket er håndlavet i Skotland af vaskeægte gevirer, så du finder ikke to ens af slagsen, hvilket åbner op for en gennemført unik holder til fire whiskeyglas, eller hvad der nu engang er din favoritsprut.
Vi slutter med en genial kombination til nytårsaften. Revel Cigar and Flask Tube har plads til 6 cl. sprut og en cigar i stålflasken på 20 x 4,4 x 2,5 cm., og det er jo den perfekte cocktail til en gennemført afslutning på året.
Det var alt for nu, men du kan selvfølgelig hoppe ind på Mandesager.dk, hvor du finder endnu flere seje sager.