Magasinet M!

Snapchat skifter navn - og udvider firmaets sortiment

Din yndlings-app hedder snart noget nyt på din telefon, men bare rolig, funktionerne forbliver de samme.

Når du fremadrettet skal sende frække billeder eller bare skjule dine lumre beskeder for kæresten, skal du åbne en app kaldet Snap Inc. Snapchat skifter nemlig navn og udvikler samtidig biksen med et nye par solbriller. 

Det skriver flere medier.

Eftersom Snap Inc. er en form for teknologifirma, kan solbrillerne selvfølgelig mere end bare at skygge for solen. Brillerne har fået installeret et kamera, som skulle kunne optage 10 sekunders-klip og herefter uploade det til app'en.

"Spectacles", som solbrillerne hedder, er tilsluttet Snap Inc. på din smartphone via Wi-Fi eller Bluetooth. De optager i en 115 graders vinkel, da det ifølge Snap Inc. er i det perspektiv, menneskets øjne ser. Derved får modtagerne af videoen en ligeså præcis oplevelse som afsenderen. 

ANNONCE
Snapchat skifter navn - og udvider firmaets sortiment

Snap Inc. har arbejdet i flere år på brillerne, hvilket har været med til at give dem startskuddet til det nye navn. Direktør for Snap Inc., Evan Spiegel, skriver på firmaets blog:

- Nu, hvor vi ekspanderer vores platform og udvikler andre produkter så som "Spectacles", har vi behov for et nyt navn. Et navn, der dækker mere end bare et produkt, men som samtidig ikke mister det sjove og genkendeligheden af vores team og brand.

Brillerne fås i tre forskellige farver: Sort, turkis og koralfarve. Det vides desværre endnu ikke, hvornår de lander på gaden, men de kommer til at koste i omegnen af 870 kr.

Indtil andet er meldt ud, kan du jo passende tjekke vores liste med de 24 frækkeste piger på snapchat.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce