Magasinet M!

Snedig sikkerhed

Her er 6 kreative gadgets, der beskytter din røv, når lokummet virkelig brænder.

Snedig sikkerhed
IN CASE OF

Når Zombier, varulve, vampyrer og dæmoner kradser på din hoveddør, er det meget rart med en nødpakke fra In Case Of. Men før du kommer for godt i gang, må vi hellere lige slå fast, at de her nødpakker udelukkende er beregnet til at dekorere hytten, så du kan ikke gribe ud efter et haglgevær eller en håndgranat, når lokummet brænder. Der er altså ikke rigtige våben i kasserne, men det giver da illusionen om sikkerhed - og så er det mande-indretning.

ANNONCE
Snedig sikkerhed
SKULLY

Det er rimeligt rart at have en hjelm på hovedet, hvis du kommer ud for en ulykke, men Skully AR-1 kan faktisk også forhindre uheldet. Den ultra-smarte motorcykelhjelm er nemlig udstyret med et heads-up display og et bagudrettet kamera, der giver et 180 graders udsyn. Så har du øjne i nakken på den seje Tony Stark-måde.

ANNONCE
Snedig sikkerhed
DEMOTIVATOR

Hvis du får ubudne gæster midt om natten, er det pokkers belejligt at have et baseball bat og en lommelygte i nærheden, og det er pokkers praktisk, hvis de to ting er samlet i én pakke - og det får du med Demotivator. Det er nemlig en ond aluminiumsstav med en lommelygte. Så kan du se, hvad du skal ramme, men husk nu lige, at den kun er beregnet til nødværge.

ANNONCE
Snedig sikkerhed
BULLETPROOF SUIT

Yessir, der findes et skudsikkert jakkesæt på markedet, som du rent faktisk kan bestille og få skræddersyet efter dine præcise mål. Bulletproof Suit beskytter effektivt mod kaliber .45, og det er syet af canadiske Garrison Bespoke, der har brugt 12 måneder sammen med de amerikanske specialstyrker på at udvikle nanoteknologien til stoffet, så du får et materiale på den halve vægt af kevlar, som samtidig er 30 gange stærkere end stål. Det er skarp stil.

ANNONCE
Snedig sikkerhed
IWALLET

Den hårdføre beholder af kulfiber har plads til dine kort og kontanter, og udover åbningen ved hjælp af fingerscanneren, er iWallet også beskyttet mod RFID-læsere og forsynet med Bluetooth, så du for eksempel kan bruge den medfølgende app til at få en alarm på mobilen, hvis kortholderen bevæger sig mere end fem meter væk fra din mobiltelefon. Og så skal det gå stærkt.

ANNONCE
Snedig sikkerhed
INSTA-LUCK

Vi slutter med den ultimative beskyttelse - held. Insta-Luck er en lille flaske med en firkløver. Jeps, en firkløver. Det er jo bedre at være heldig end dygtig, men det er bedst at være begge dele.

Det var alt for denne gang, men du kan hoppe over på Mandesager.dk, hvis du er sulten efter mere genialt grej.

ANNONCE
Del

Seneste nyt