Magasinet M!

Søvn-skilsmisse vokser i popularitet blandt kærestepar

Et fænomen, der skulle kunne forlænge det lykkelige partnerskab?

Flere og flere par vælger at tage en 'søvn-skilsmisse', og det er en trend, der eksploderer i USA lige nu og måske begynder at smitte til internationalt plan.

En ny undersøgelse kigger nærmere på statistikken:

Eksperter påstår, at en 'søvn-skilsmisse' fra ens partner kan forbedre forholdet på den lange bane, fordi der opstår færre skænderier, når begge parter får en god nats søvn.

Ifølge forskning udført sidste år af American Academy of Sleep Medicine (AASM) sover hele 29 procent af amerikanske beboere adskilt fra deres partnere - enten i form af separate senge eller i hver deres rum. 

Det er særligt populær blandt millennials.

Bedre søvn hver for sig

I 2023-rapporten lavede man undersøgelsen baseret på 2.005 voksne online - og her var det en tredjedel af deltagerne, der måtte indrømme, at de enten lejlighedsvis eller konsekvent sover i separate rum.

Næsten halvdelen (43 procent) af millennials vælger at sove i et andet rum for at tage hensyn til deres partner, mens "kun" 33 procent af Generation X gør det samme.

Babyboomere er de mindst sandsynlige til at få en 'søvn-skilsmisse' fra deres partnere, hvor kun 22 procent er villige til at hoppe ind i en anden seng. 

Dr. Seema Khosla, talsmand for undersøgelsen, fortæller følgende om resultatet:

"Vi ved, at dårlig søvn kan forværre dit humør, og dem, der er søvnberøvede, er mere tilbøjelige til at skændes med deres partnere. Der kan opstå en form for modvilje mod den person, der forårsager søvnforstyrrelsen, hvilket kan påvirke forholdet negativt. At få en god nats søvn er vigtigt for både sundhed og lykke, så det er ikke overraskende, at nogle par vælger at sove adskilt for deres overordnede velbefindende."

Hvad siger folket? Ny trend, der sørger for et længere ægteskab, eller blot en udskydelse af skilsmissen?

ANNONCE
Del

Seneste nyt