Søvnløshed fik 27-årige Tobias til at få en stor passion for dukker
Bare rolig, ikke den slags dukker..
Funko Pop er måske lavet til børn, men det betyder ikke noget for Tobias, som samler på de små figurer.
Samlerpassionen deler han nu med sin søn, men for kort tid siden måtte Tobias tage en drastisk beslutning for at værne om familielivet.
27-årige Tobias Korsgaard Nielsen er indehaver af en enorm samling af Funko Pops. Den store samling findes i hans hjem i Kolding, hvor reoler, hylder og skabe er fyldt til randen med æsker med de små figurer.
Tobias valgte Funko Pop, fordi han ikke kunne sove.
Samlingen begyndte en nat, mange forældre har været igennem. Tobias’ dreng vækkede ham og hans kone, og fordi Tobias ikke kunne falde i søvn igen, begyndte han at kigge på brugte ting på nettet.
I starten var det en tilfredsstillelse for Tobias at gå rundt blandt figurerne og kigge på dem.
Samlingen kedede på et tidspunkt Tobias, som derfor begyndte at tage billeder af sine Funko Pops. Han sætter figurerne i sin have, hvor han, med det rette lys og ved at arrangere bladende og stenene på den rigtige måde, skaber et lille landskab rundt om figurerne.
Det er ikke kun Tobias, der synes, billederne er sjove. De er også et hit på Instagram, hvor Tobias har næsten 6.000 følgere.
- Det gav mig boosten til at blive ved med at samle, fortæller Tobias til DBA Guide.
Salg af Funko Pop-figurer førte til familieforøgelse
På et tidspunkt begyndte interessen dog at tage for meget fokus fra Tobias, som gerne ville bruge mere tid på sin søn.
Derfor begyndte Tobias at sælge ud af samlingen, og det viste sig at være en indbringende affære.
Inden salget havde Tobias en samling på 650 figurer. Nu er samlingen nede på 200 figurer og indeholder kun hans yndlingsfigurer.
Salget medførte mere plads, som hurtigt blev indtaget af et nyt, pelset familiemedlem:
- Efter at have solgt ud af min samling, kunne jeg give min kone hendes største fødselsdagsønske. Lille Frodo, en ny hundehvalp til familien.
Smukt. Se ham i aktion herunder: