Soldater afslører: Disse forfærdelige ting fortæller ingen os når vi går i krig
De hyldes oftest som helte. Med god grund. For ingen kan tænke sig til de uhyrligheder, soldater går igennem, når de drager i krig. End ikke soldaterne selv.
Det er umuligt for os civile at forestille os de forfærdelige ting, der er foregået i Irak, Afghanistan og andre krigsramte steder. Det, vi ser på film, har som regel intet at gøre med det, som soldater fra hele verden må gå igennem. I en ny tråd på Reddit fortæller tidligere og nuværende soldater om de forfærdelige ting, som ingen fortæller dem, at de vil komme til at opleve, når de bliver udsendt.
Herunder følger en håndfuld af deres svar, og det er rædsomme detaljer, de spurgte kommer op med.
Gronk_Smoosh
"Ingen taler nogensinde om lugten. Det er det mest levende og virkelige, der stadig er i min erindring. Du ser film, der viser krig, og du taler med andre, der allerede har været der, men du tænker aldrig på, hvordan det vil lugte, indtil du rydder bygninger, eller du er nødt til at pløkke hovedet af en for første gang - og der er det, at lugten rammer dig. Måske er det kombinationen af blod og gevær-røg, men det mindede mig om, hvordan dine hænder lugter efter at have holdt en jernkæde til et gyngestativ. Imens går du rundt i ugevis uden at få et bad, du brænder dit eget affald, og de døde bliver ikke altid begravet ordentligt. Ja, krig er et ildelugtende sted."
Djbearjew
"Jeg var ikke soldat, men sejler. En ting, de aldrig fortæller dig, er, at du mister flere venner til selvmord end nogen anden grund."
FranzoseMitRose
"At du dræber børn. Både under direkte og indirekte beskydning. En pige blev bragt ind i vores Camp Warehouse, da jeg var vagt. Hendes ben var væk, hun havde granatsplinter over hele sin krop, men hun var på en eller anden måde stadig i live. De smed hende bare ud af en taxa og kørte væk derfra. Jeg så, hvor såret hun var, og ville gerne hjælpe, men alligevel holdt jeg mig tilbage, da jeg huskede, hvordan vi tidligere var blevet lokket i en fælde, hvor fjenden havde anbragt eksplosiver på et lig. Hun trak vejret og sagde noget, jeg ikke forstod.
En eller anden råbte, at jeg skulle træde tilbage og hente en bomberydder. Men jeg kunne ikke bare efterlade hende der. Jeg samlede hende op, alt imens en anden soldat råbte, at jeg ikke skulle røre hende. Hun så på mig med sit uskyldige og smertefulde ansigt. Jeg vendte om og bar hende ind i lejren til vores læge. Pludselig ville alle hjælpe. Jeg blev udenfor lægebygningen. Mine sergenter begyndte at råbe ad mig, men hans ord nåede mig ikke.
Senere fandt jeg ud af, at hun var død. Ved vores briefing den følgende uge blev hændelsen taget op igen. Hun havde ikke trådt på en mine. Hun var blevet ramt af et 40mm maskingevær under kamp. Mændene, som havde smidt hende af taxaen, havde været bange for, at vi også ville skyde dem.
Krig er noget lort. Der er intet heroisk over det - det er bare én stor tragedie. Og du tager det med hjem derfra."
Poke-Pro
"Du er nødsaget til at skyde på folk med babyer spændt fast til dem."
MacSteele13
"De kan ikke forberede dig på, når der ligger et døende menneske foran dig. Det er ikke lige som i Hollywood, hvor de fortæller dig noget vigtigt, inden de dør; de græder, skriger, pisser og skider i buksen, beder til at overleve eller endnu værre: De stopper bare med at trække vejret.
En anden ting, de ikke fortæller dig, er, hvordan du skal håndtere civile, som stiller spørgsmål omkring ting, de ikke har ret til at få svar på.
Men den største ting, de ikke siger til dig, er, at nogle af os vil kunne lide krig lidt for meget."
