Magasinet M!

Solen har ikke været så stille i over 100 år - forskere frygter istid i 2019

Solen er for fjerde gang i år helt blank - og det skaber frygt over, at vi muligvis kommer til at ramme en mini-istid allerede i 2019.

Solen har ikke været så stille i over 100 år - forskere frygter istid i 2019

Har du vinterjakken klar? Og måske også halstørklæde, hue og vanter. For solen er lige nu mere stille, end den har været i over et århundrede.

Det viser analyser af satellitbilleder fra NASA, skriver The Daily Star. 

Billederne viser, at solen har langt færre pletter, end den plejer at have. Pletterne er lig med de eksplosioner på solen, der gør, at ekstra varme stryger ned mod jorden. Uden pletterne frygter videnskabsfolkene ifølge The Daily Express, at jorden vil blive koldere i en periode.

Det er fjerde gang i år, at solen har været helt blank. Og det kan ifølge forskere betyde, at vi allerede i 2019 kan opleve det, der hedder en mini-istid.

Frygten kommer, efter at meterolog Paul Dorian har advaret om, at et voldsomt fald i solens aktivitet er et tegn på, at en istid er på vej.

- Hvis vi kan lære af historien, kan man roligt sige, at solens svage aktivitet over en længere periode kan betyde en nedkøling af jordens temperatur, siger Paul Dorian til The Daily Star.

Professor Valentina Zharkov fra Northumbria University er enig i, at jorden snart kan blive ramt af en mindre istid.

- Jeg er helt sikker på vores forskning. Den har god matematisk rygdækning og troværdige data, der er behandlet korrekt, siger professoren, der regner med et fald i jordens temperaturer mellem 2020 og 2050.

Senest vi var udsat for sådan en mini-istid var tilbage i det 17. århundrede, hvor Europa fra 1645 til 1715 var udsat for en lang række af ekstremt kolde vintre. 

Den seneste rigtige istid sluttede for omkring 12.000 år siden, hvor det, vi i dag kender som Skandinavien, var fuldtænding dækket af is.

Om der nu er mammutter på vej igen, melder historien dog ikke noget om.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce