Magasinet M!

Sommerens Ultimative Playliste

Rune RK, Danmarks førende pladevender, udpeger sommerens 10 største hits.

Sommerens Ultimative Playliste

Linkoban - Like This

Linkoban - Like This

lucy loves protegé har lavet et track smækfyldt med energi og attitude. Jeg hørte hende første gang til Danish Deejay Awards i år, hvor hun uden tvivl var årets performance. Singlen kan vel bedst be- skrives som en bastard af grime og reggaeton. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun kan blive kæmpe-kæmpestor.

ANNONCE

Mark knight - Alright

Mark knight - Alright

et track, der bare lyder som sommer. Mark Knight gæstede sidst Danmark til Sensation, hvor han leverede et supersæt. Dette track er indbegrebet af 90'er-retrolyd, og det virker fantastisk. Nummeret fylder gulvet for mig hver gang. Jeg spår, at det bliver et mildt crossover-hit, der kunne finde vej til din iPod.

ANNONCE

TooMany- Lefthands, Jay Adams & Simon Gain - Good Morning Copenhagen

TooManyLefthands, Jay Adams & Simon Gain - Good Morning Copenhagen

Den Dynamiske Dj-duo ToomanyLeftHands fra København, der mest er kendt for deres legendariske morgensæt, har sammen med Jay Adams og Simon Gain lavet en banger af karakter. Melankolsk, men samtidig energisk. Sjældent har jeg hørt et mere velproduceret track fra dansk jord. Fuld support fra mig.

ANNONCE

Pryda - Mighty Love

Pryda - Mighty Love

Eric Prydz er tilbage i topform. Siden Call On Me har han primært arbejdet med de mere trancede toner, men her har han nu fundet et helt guddommeligt disco-sample. Jeg spår, at dette track kommer til at dominere sommeren over. Forvent også, at hans Pryda-album udkommer meget snart.

ANNONCE

Rune RK feat.Kelly Rowland - Free Fall



Rune RK feat.Kelly Rowland - Free Fall

Grov selvpromovering er aldrig af vejen. Dette track er blevet signet til det amerikanske pladeselskab Ultra Records, der også udgav Calabria. 33 pladeselskaber har henvendt sig til os for denne sang, men det endte med Ultra Records, der også udgiver David Guetta og Deadmau5.

ANNONCE

 

Swedish House Mafia - Greyhound

Swedish House Mafia - Greyhound

De tre svenskere har redefineret, hvordan man skal markedsføre musik. Dette track og videoen til er lavet i samarbejde med Absolut Vodka. Det har ikke samme hit-faktor som One og Save The World, men ingen tvivl om, at det kommer til at dominere klubber verden over.

 

ANNONCE

 

Noir and Richard Davies - Found Out

 

Noir and Richard Davis - Found Out

Noir havde sidste år et af verdens største undergrunds-hits. Hans track Around blev spillet på samtlige klubber, jeg besøgte. I år er han tilbage med en fantastisk plade, der er remixet af Deetron. Hvis du er til blød house, skal du tjekke det her vokal-mesterværk ud.

ANNONCE

Apparat - Black Water

Apparat - Black Water

Et nummer til morgenen efter byturen. Hvis du kan lide M83 og Gotye, mangler du Apparat i dit liv. De sidste to album har været geniale, og den smukke vokal parret med den helt geniale stemning danner det perfekte scenarie for morgenen efter din store tur på klubberne.

 

ANNONCE

Nari & Milani - Atom

Nari & Milani - Atom

Denne instrumentale banger har allerede fået utrolig meget airplay af de største dj's. Den er udkommet på Steve Angellos label og er nærmest selvskreven til at dominere klublandet i sommeren. Utroligt minimalistisk bassline-baseret track, der bryder ud i et virvar af trance-inspirerede akkorder. Den får alle dansegulve til at eksplodere.

ANNONCE

Henrik B & Rudy Leave The Light On (No Id Remix)

Henrik B & Rudy Leave The Light On (No Id Remix)

Nyt udspil på axtone fra Henrik B. Nummeret er baseret på et 'live' bas-sample. En super vokal-slasker med kæmpepotentiale. Det har allerede fuld support fra Swedish House Mafia, hvilket altid er et godt tegn.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce