Magasinet M!

Sommerferie med fart på: Tag på roadtrip med drengene langs den jyske vestkyst

Artiklen er sponsoreret.
 
Rygsækken i bagagerummet, snacks og proviant i køletasken, høj sol, åben himmel, en skræddersyet playliste med alle de bedste sange til landevejen og kolde øl til alle - undtagen chaufføren, naturligvis. Sommerferien er den oplagte undskyldning for at pakke bilen og tage på en rigtig herretur, med alt, hvad der hører sig til af sightseeing, gode frokoster, drikkepauser og ophold på vejen.
 
Men en roadtrip med drengene behøver ikke nødvendigvis at krydse grænsen for at blive mindeværdig. Langs den jyske vestkyst er der nemlig masser af god vej, smuk udsigt, spændende seværdigheder, hyggelige fiskerbyer, gode vandhuller og søde jyske piger. Fra Hanstholm over Thyborøn, Thorsminde, Søndervig, Hvide Sande, Vejers Strand, Esbjerg og hele vejen ned til Ribe - en køreferie ved Vesterhavets brusende bølger er den perfekte måde at tilbringe et par sommerdage med gutterne på.
 

En mindeværdig rute

Den primære grund til at tage på roadtrip ved den jyske vestkyst er, at du kan køre langs vandet på store stykker af turen - ja, på nogle af strækningerne får du endda vand til begge sider. Rå, jysk natur og smukke panoramaer præger turen fra start til slut, med masser af god asfalt på vejen. I får rig lejlighed til at trykke speederen i bund og se verden suse forbi.
 
Det oplagte sted at begynde jeres køreferie er i Hanstholm. I kan eventuelt starte jeres tur i ægte Olsen-Banden stil og besøge bunkermuseet, inden I triller ud på rute 181 og følger den hele vejen ned til Nymindegab. På vejen passerer I alle de dejligste fiskerbyer på den nordlige vestkyst og kommer forbi både Nationalpark Thy, Bovbjerg Fyr, Lyngvig Fyr og en masse andre gode stop.
 
Fra Rute 181 kan I enten hoppe over på først rute 11 og siden rute 24, eller I kan følge de mindre landeveje, hvis I er mere til bløde sving og sceniske omgivelser.
 

Overnatning på vejen

En roadtrip på vestkysten kan sagtens strækkes over flere dage, hvis I gerne vil hygge jer lidt, opleve lidt mere end hvad I kan se fra bilen og måske mænge jer lidt med de lokale. Langs Vesterhavet er der rig mulighed for at finde overnatning på kroer og små hoteller, eller måske endda leje et sommerhus en dag eller to.
 
Hvis I gerne vil forlade fastlandet og snuse lidt til livet på de danske vadehavsøer, så kan I eventuelt snuppe et par dage på enten Rømø eller Fanø. Det er nemt at komme ud til øerne med de lokale færgeovergange, og lige så nemt at komme tilbage igen. Kort sagt: Jeres egen lille Tour de Vesterhav kan indrettes helt som I foretrækker det.

ANNONCE
Del

Seneste nyt