Sort stil: Swag in black!
Hvad siger du? Ejer du ikke noget sort? Så kan du lade dig inspirere her.
Hvis der skulle være et tidspunkt i dit liv, hvor det måtte være okay at bruge udtrykket swag, uden at det falder helt til jorden, er det i beskrivelsen af denne dope 5 panel snap back.
For selveste mr. 'swag', Kanye West, bærer nemlig selvsamme cap i sin musikvideo Lost In The World fra albummet My Beautiful Dark Twisted Fantasy. Ud over Kanyes stjernestøv får du 112 håndpåsatte "guld pyramider". Men husk for Guds skyld ikke at have andet "bling" på den dag, du lufter din nye kasket. Du ender nemlig bare med at ligne en wannabe-gangster. Kombiner i stedet kasketten med noget low-key gear.
Pris: 560 kr.
Den helt nye solbrille fra Acne er så fed, at vi slet ikke kan vente med at få fingrene i den. Ja, den er lidt speciel, da den er smal og derfor skiller sig markant ud fra den klassiske - og brugte - Ray-Ban Wayfarer. Men gør det virkelig noget? Solbrillen ligner noget, der transporteret her til fra fremtiden. Og det kan vi egentlig godt lide.
Solbrillen er håndlavet i lækre materialer, hvilket (næsten) retfærdigører prisen.
Pris: 1895 kr.
Du gætter aldrig, hvorfor producenten bag denne t-shirt hedder T.I.T.S. Eller også gør du. Vi kan i hvert fald godt li' den her på redaktionen. Men vi kan jo heller ikke få nok af damer. Så indtil vi tager os sammen og selv smider en masse fede t-shirt med dame-tryk på gaden, vil vi varmt anbefale den her til alle dem, som godt kan li' at provokere - og som elsker damer.
Pris: 299 kr.
Slå til nu! For disse fede shorts er nemlig på udsalg i skrivende stund. Detaljerne med lynlåsen er et nice touch. Så skulle vi være så heldige, at vi får en dejlig solbeskinnet sommer, er det disse shorts du skal lufte. Og skulle det i stedet blive en grå og trist sommer, kan du altid gemme modellen i skabet til næste år. Det er fordelen ved sort tøj. Det vil nemlig altid være cool.
Kombinationen af en kasket og en fed undertrøje holder 100 %. Samtidig slipper du for blege cykelarme og kan nyde solens varme stråler i fulde drag - hvis den altså beslutter sig for at titte frem igen på et tidspunkt.
H & M har rent faktisk nogle ret lækre oversize tanktops. Vi har fundet denne helt simple sorte model til stort set ingen penge.
Pris: 39,95 kr.
I 2003 gik Adidas sammen med den japanske hi-end designer Yohji Yamamoto og sportsmærket Y3 var født. Kombinationen af lækkert design og brugbart, sportsinspireret tøj er en god kombination, hvis du spørger os. Denne rygsæk med en 'lomme' til din bærbar er slet ikke dum.
Så hvis du er typen, hvis telefon er på størrelse med en mindre tablet eller du bare aldrig går nogen steder uden din laptop, eller dit pedel-nøglebundt, så er denne rygsæk lige noget for dig.
Pris: 1340 kr.
Er du vild med Converse, bliver denne nye model din bedste ven. Modellen har et fedt brugt og beskidt look, som fans vil sætte stor pris på. For der er ikke noget specielt sejt over et par helt nye og rene Converse sneakers. De af jer, der ejer et par Converse, ved hvad vi snakker om.
Pris: 1107 kr.