Magasinet M!

10 af historiens voldeligste computerspil

Blod og meningsløs vold sælger. I hvert fald, når vi snakker i fiktiv forstand. Vi har samlet 10 af de mest voldelige computerspil, der nogensinde er lavet.

10 af historiens voldeligste computerspil
Soldier of Fortune

År: 2000

Platform(e): PC, Playstation 2, SEGA Dreamcast

Hvorfor: First-person shooter-spillet, der blev udgivet i 2000, vakte stor forargelse, da man simpelthen mente, at volden var for udpenslet og slet ikke egnet til børn under 18 år. Det blev da også forbudt i flere lande. Soldier of Fortune går ud på, at du som lejesoldat skal finde stjålne atomvåben, alt i mens du skal være på vagt over for fjender, som vil dræbe dig. Spillet adskilte sig dengang ved dets brug af det avancerede GHOUL-system, som gjorde det muligt at torturere dine fjender på den mest sadistiske måde. Fx kunne du lemlæste et lig ved både at skyde arm, ben og hoved af, alt i mens blodet sprøjtede ud på vægge, mure og jorden.

ANNONCE
10 af historiens voldeligste computerspil
Mortal Kombat

År: 1992 til nu

Platform(e): Alt fra arkade-maskiner til PS4

Hvorfor: Mortal Kombat kender vi alle. Det er der, man slås mod Sub-Zero og først er færdig med en runde, når du har lavet et af de berømte "finishing moves" - heriblandt at smadre modstanderen med uppercuts, indtil han eller hun ender i knivskarpe pigge. Ja, den berømte one-liner "finish him" er virkelig med til at trække gore-faktoren jævnt i vejret.

ANNONCE
10 af historiens voldeligste computerspil
Postal 2

År: 2003

Platform(e): PC og Mac

Hvorfor: Her er det helt fint at rende rundt og kaste med granater efter civile eller hakke dem ned mere leer, hvis de ikke gør, som du siger. I spillet kan du også bruge kattekadavere som lyddæmpere, smadre folk med miltbrand-befængte kohoveder samt lege "hent pinden" med hunden, hvor du har erstattet pinden med hovedet af et af dine mange ofre. Hvem sagde meningsløst?

ANNONCE
10 af historiens voldeligste computerspil
Dead Rising 3

År: 2013/2014

Platform(e): PC og Xbox One

Hvorfor: Så er der dømt zombietime. Dead Rising 3 topper de forrige spil i serien med længder. Grafisk er spillet en nydelse, da antallet er zombier i billedet er sindssygt stort. Og derfor dræber du også virkelig mange. Det er især her, at Dead Rising 3 banker igennem med volden. For mulighederne for at dræbe dine fjender er mange. Du kan køre dem over med store monstertrucks, så lemmer og indvolde flyver rundt, sætte ild til dem eller såre simpelt bare skyde hovedet af dem. Dead Rising 3 får The Walking Dead-serien til at ligne noget fra DR Ramasjang.

ANNONCE
10 af historiens voldeligste computerspil
GTA (især 3 og 5)

År: 1997 til nu

Platform(e): Alle

Hvorfor: GTA-franchisen er kendt for fede storylines, men i den grad også for den meningsløse vold, du selv er herre over. Du kan stjæle biler (og dræbe føreren med din shotgun), slå prostituerede ned (og brænde dem af med flammekastere), stjæle fra folk (og bagefter meje dem ned med din uzi) og herefter få politiet efter dig (som du så også kan forsøge at dræbe - måske med din bazooka?). I 5'eren er der også rigtig meget tortur med i storylinen - alt fra waternboarding til elektrostød, og det giver jo bare spillet et ekstra krydderi.

ANNONCE
10 af historiens voldeligste computerspil
Dead Island

År: 2011

Platform(e): Windows, Mac, PS3, Xbox 360

Hvorfor: Mere zombie. Dead Island imponerede de fleste med den vanvittigt flotte, detaljerede og realistiske grafik, da det udkom for små fire år siden. Når du fx hakker en økse ind i en af dine fjender, bliver kødet flænset over, som det ville have gjort det i virkeligheden. Her kan du også hakke lemmer og hoveder af. En sand fornøjelse for splatter-fans.

ANNONCE
10 af historiens voldeligste computerspil
Manhunt

År: 2003.

Platform(e): PS2, PS3, PC, Xbox

Hvorfor: Snuff kom for alvor på verdenskortet med horror(porno)-filmen A Serbian Film i 2010. Men allerede syv år forinden havde Rockstar behandlet det emne (og måske været en inspiration til A Serbian Film) i Manhunt og dermed lige tilføjet et ekstra lag til voldsfaktoren i forhold til spiludviklernes GTA-serie. Plottet er simpelt. En psykopatisk filminstruktør tvinger dig til at deltage i en række snuff-film, og du bliver nødt til at makke ret, hvis du gerne vil ud af den vanvidsverden. Også selvom det indebærer at dræbe andre med hamre, plasticposer eller stave.

ANNONCE
10 af historiens voldeligste computerspil
Neverdead

År: 2012

Platform(e): PS3, Xbox 360

Hvorfor: Det er måske listens mest ukendte spil. Og det er der nok også en grund til, siden spillet fik jammerlige anmeldelser. Men ikke desto mindre er det VIRKELIG voldeligt - af og til på grænsen til det komiske. Det handler såre simpelt om at smadre sin fjender, mens man løbende mister lemmer. For nogle gange pløkker dine fjender en af dine arme eller et af dine ben af. Ja, nogle gange et hoved. Men det sætter ikke en stopper for dig. Du styrer stadigvæk din karakter - også selvom den er hovedløs.

ANNONCE
10 af historiens voldeligste computerspil
MadWorld

År: 2009/2010

Platform(e): Nintendo Wii

Hvorfor: Sin City goes horror. Der er ikke meget familievenligt over listens eneste Wii-spill, MadWorld. Tværtimod. Det er en stor sort/hvid (og rød) splatterfest i bedste Frank Miller-style. Din karakter, Jack Cayman, skal overleve et vanvittigt gameshow ved at kæmpe sig vej gennem en verden af blodtørstige kreaturer - blandt andet ved hjælp af en motorsav eller baseballbat. Der er virkelig dømt rødt chok.

ANNONCE
10 af historiens voldeligste computerspil
Deadspace

År: 2008

Platform(e): PS3, Xbox 360, PC

Hvorfor: Sci-fi-horror to the max. Her gælder det om at slagte aliens. Der er ikke så meget mere at sige. Gør du noget forkert, bliver du bidt, halshugget, spiddet, skåret midtover eller spist. En uforglemmelig scene i spillet indeholder blandt andet en masse baby-aliens, der eksploderer. Det er som taget ud fra en god søndagsfilm uden afbrydelser.

ANNONCE
Del

Seneste nyt