Spøgelsesjagt: Det hjemsøgte hus fra The Conjuring bliver livestreamet i en hel uge
Måske spotter du et par dæmoner?
The Conjuring-gyserfænomenet fra 2013 er baseret på virkelige hændelser - hvis man tror på den slags - og selve huset, som eftersigende er hjemsøgt af diverse overnaturlige skabninger står der stadig den dag i dag.
Og nu kan du være med til at komme på spøgelsesjagt!
Hele huset bliver nemlig livestreamet i en hel uge takket være en gruppe paranormale forskere og filmskabere, som går under navnet Dark Zone.
Selve huset er noget langt fra, hvordan det ser ud i filmen - men hey, det er her al det uhyggelige måske har fundet sted!
Og aktiviteterne under livestreamet?
Vi snakker seancer, Ouija-bræt og en masse snak om de overnaturlige elementer, der skulle have fundet sted i huset.
Selve huset er beboet af Heinzen-familien lige nu, som åbenbart kan leve fint i blandt spøgelser og dæmoner - mens selve historien i The Conjuring er baseret på Perron-familiens oplevelser i 1970'erne. De skulle eftersigende have oplevet at blive hjemsøgt af den tidligere ejer fra 1800-tallet, Batsheba Sherman, hvorefter de fik de paranormale efterforskere Ed og Lorraine Warren til at rense huset.
Selve livestreamet bliver åbnet d. 8. maj lige her.
