Magasinet M!

De 5 største danske spillere i Manchester

Lige nu har Anders Lindegaard langt til spilletid i Manchester United. Men gennem tiden har flere danskere haft succes i arbejderbyen, hvad enten det har heddet City eller United.

5: Kasper Schmeichel

Født: 5/11 1986
Manchester: City
Position: Målmand
Hvornår: 2004-2009
Kampe: 10
Mål: 0
Hvorfor: Det var jo egentlig ikke, fordi Kasper Schmeichel havde en vanvittig god tid i City. 8 kampe samt adskillige lejemål til lavere rangerede klubber blev det til i løbet af de fem år, han var på kontrakt i klubben. Du fristes til at tro, at det var lidt af et impulskøb, da farmand Peter jo havde haft et enkelt år i klubben fra 2002-2003.

Efternavnet er i hvert fald et, der er indprentet i alle engelske fodboldfans hukommelse. Og derfor skal Kasper Schmeichel, der som bekendt har huseret i Leicester siden 2011 med stor succes, også have en plads på listen.

ANNONCE

4: John Sivebæk

Født: 25/10 1961
Manchester: United
Position: Højre back
Hvornår: 1986-1987
Kampe: 34
Mål: 1
Hvorfor: John Sivebæk er et navn, folk huske i Manchester. I hver fald hvis man holder med United. For det første debuterede han mod ærkerivalerne fra Liverpool.

For det andet var han den første til at score et mål under Sir Alex Ferguson, da han blev matchvinder i United's 1-0-sejr over Queens Park Rangers.

Det blev også John Sivebæks eneste mål for klubben, på trods af at han var fast starter det meste af sæsonen, hvor han spillede sammen med spillere som Bryan Robson, Mark Hughes og Jesper Olsen.

Året efter skiftede han de grå, engelske rammer ud med lidt varmere himmelstrøg i franske St. Etienne.

ANNONCE

3: Niclas Jensen

Født: 17/8 1974
Manchester: City
Position: Venstre back
Hvornår: 2002-2003
Kampe: 56
Mål: 2
Hvorfor: Niclas Jensen blev solgt til City, før klubben kom til penge. Her rodede de rundt nede i den næstbedste engelske række, men rykkede op i Premier League samme år.

I den efterfølgende sæson spillede Jensen 33 ud af 38 kampe og scorede blandt andet et spektakulært mål i en kamp mod Leeds

Selvom han gjorde det fantastisk i City og var fast mand, skiftede han sæsonen efter til Borussia Dortmund i Tyskland.

Her spillede han under den tyske legende, Matthias Sammer, inden han et par år efter vendte tilbage til England - denne gang for Fulham.

ANNONCE

2: Jesper Olsen

Født: 20/3 1961
Klub: Manchester United
Position: Offensiv midtbanespiller
Hvornår: 1984-1988
Kampe: 176
Mål: 24
Hvorfor: Du husker helt sikkert Jesper Olsen for den famøse 2. runde-kamp . Her bragte han først Danmark foran med 1-0 for derefter at lave en utilgivelig aflevering til spanske Butragueño, der sikkert scorede.

Det blev starten på et sandt mareridt for Olsen og co., der endte med at blive udraderet 1-5. Afleveringen er senere blevet kendt som "en Jesper Olsen".

I Manchester husker man dog den dynamiske, offensive midtbanespiller for at være en af de bærende kræfter på holdet i midt-80'erne. Olsen vandt FA Cup'en med United i sæsonen 84/85 og hjalp dem med at slutte som nummer fire i sæsonen efter.

Det var også i den sæson, hvor Jesper Olsen ene og alene smadrede West Bromwich med et hattrick i holdets 3-0-sejr.

ANNONCE

1: Peter Schmeichel

Født: 18/11 1963
Klub: Manchester United / Manchester City
Position: Målmand
Hvornår: 1991-1999 i United / 2002-2003 i City
Kampe: 398 i United / 31 i City
Mål: 1 for United / 0 for City
Hvorfor: Ingen over kongen af Manchester. Peter Schmeichel er ubestridt den mest succesfulde dansker i Premier Leagues historie, en sand legende i United og vel nok en af de bedste målmændi fodbold nogensinde.Han kom til klubben fra Brøndby og røg direkte ind i målet for de røde djævle.

Første sæson vandt den aggressive dansker Liga-cup'en med United, og i de resterende syv sæsoner, han spillede der, vandt han mesterskabet fem gange. Det kulminerede i Schmeichels sidste sæson, hvor han vandt The Treble (ligaen, FA Cup'en og ) med klubben.

Han sluttede sin karriere i Manchester City. En ting, der var ilde set blandt fans. Han har dog senere været ude at sige, at han aldrig ville være skiftet til rivalerne, hvis de havde været en trussel mod United. Og det var de ikke på daværende tidspunkt. Så tvivlen om, hvor Schmeichels hjerte er placeret, har aldrig været der.

Klik videre for at se, hvilke danskere der ellers har spillet i Manchester

ANNONCE

Mikkel Bischoff

Født: 3/2 1982
Manchester: City
Position: Midterforsvar
Hvornår: 2002-2006
Kampe: 2
Mål: 0

Mads Timm

Født: 31/10 1984
Manchester: United
Position: Angriber
Hvornår: 2002-2006
Kampe: 1
Mål: 0

Kevin Stuhr-Ellegaard

Født: 23/5 1983
Manchester: City
Position: Målmand
Hvornår: 2002-2005
Kampe: 7
Mål: 0

ANNONCE

Ronnie Ekelund

Født: 21/8 1972
Manchester: City
Position: Midtbane / angriber
Hvornår: 1995-1996
Kampe: 6
Mål: 0

Anders Lindegaard

Født: 13/4 1984
Manchester: United
Position: Målmand
Hvornår: 2011 - nu
Kampe: 29
Mål: 0

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce