Spritnye plakater til Avengers: Endgame får fans til at tro, at de skjuler på en vigtig ledetråd
Hvorfor kigger visse helte i en anden retning?
Vi er under en måned fra premieren på Avengers: Endgame, og mens vi i de sidste dage uden tvivl får en masse småklips, tv-promos og lignende, så har vi netop fået en omgang karakter-plakater til filmen.
Og de er ret anderledes!
De skiller nemlig de levende fra de døde - SPOILERS, hvis du ikke har set Infinity War, så skal du nok ikke kigge med i galleriet!
Men billederne viser i sort, hvem der er afgået ved døden, og dem i farver, som stadigvæk er på benene.
Det giver os svaret på to af de karakterer, som har været meget omtalt det seneste stykke tid - nemlig Wakandas Shuri og ikke mindst Tessa Thompsons karakter Valkyrie fra Ragnarok.
Resultatet?
Shuri mistede livet, men Valkyrie er klar til at tage kampen op sammen med Thor - og måske udvikle lidt mere på en begyndende romance?
Men foruden at give et lille indblik i, hvem der stadigvæk er tilbage i heltegruppen, så går fans også lidt amok over, at der ikke er en decideret sammenhæng i billederne.
Nogle vender ansigtet mod højre, andre mod venstre.
Hvad betyder det?
Langt størstedelen har ansigtet vendt mod venstre, mens en beskeden håndfuld kigger mod højre - eksempelvis Captain Marvel.
Er det internettet i sin bedste konspirationsteori-form, eller er der noget om snakken?
Kig med og giv din mening!